https://imgix.femina.dk/media/b8fadf1e18fa42e5ae0d42b0501af73d.jpg
Træning og kost

Wraps med æg og røget laks

8. marts 2012
af Karen Pallisgaard
opskrift: voresmad.dk
Støt op om dit løb med sund, velsmagende og næringsrig kost. Ugens sunde opskrift fra voresmad.dk er wraps med æg og røget laks

En hurtig og nem frokost/madpakke, som kan være klar efter løbeturen. Æg og laks giver proteiner, vitaminer og mineraler og fuldkornstortillas giver dig kostfibre. Der er også ca. 200 g frugt og grønt i fro-kosten - så du er godt på vej mod de 600 g om dagen som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Drik et stort glas vand til og velbekomme. Vælg i øvrigt altid fuldkornsprodukter, hvor det er muligt.

(4 personer)
8 medium fuldkorns tortillas, 335 g
2½ spsk light mayonnaise
4 æg
1/3 icebergsalat, ca. 150 g
½ agurk
100 g røget laks i tynde skiver
100 g majs - frosne eller fra dåse

Tilbehør
4 pærer
12 tørrede abrikoser

Sådan gør du
Varm tortillas efter anvisning på emballagen. Hvis du skal have dem med i madpakken smager det stadig bedst at varme og herefter afkøle dem. Smør mayonnaise på tortillas.
Kog æggene hårdkogte. Pil dem.
Snit det meste af salaten og skær agurk i små tern.
Lav tortillas som foldede kuverter eller som ruller.
Fold tortillas til en kuvert og hold den i den ene hånd, mens den fyldes med salat, agurk, majs, laks i skiver og æg i både.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/cca6fefcb90e4f32a5d216836f9b3131.jpg

Læs også