https://imgix.femina.dk/media/2b932db132cf44aeb6fa2a6bfcd8c50b.jpg
Træning og kost

Vægttab og light produkter

16. maj 2012
af Slankedoktor.dk
Det evigt tilbagevendende spørgsmål er, om de kunstige sødestoffer i light-produkterne er o.k., eller om man skal holde sig fra dem i forbindelse med et vægttab?

Er light produkter usunde?

I mange år har det været diskuteret, om kunstige sødestoffer er usunde, ja, måske ligefrem kræftfremkaldende. Men konklusionen lyder igen og igen fra vores offentlige myndigheder, at der skal meget store mængder til, før de er skadelige. Med store mængder menes et kvantum, der svarer til, at du hver dag drikker 4-5 liter light sodavand, og de fleste af os ved vist godt i forvejen, at det ikke kan anbefales.

Derfor - hvis du altså synes, at light sodavand og light-saft er værdifuldt for dig i hverdagen, så kan du roligt drikke det i almindelige mængder. Det kan være fordi du har et ønske om vægttab eller blot et ønske om at modstå en vægtøgning.

Læs også: Så mange kalorier må du indtage på en dag

En del light produkter indeholder flere tilsætningsstoffer end tilsvarende varer, der ikke er light, men det gør dem ikke mindre sunde. Og i dag opstiller lovgivningen heldigvis temmelig strenge kriterier for at sikre, at stofferne er sundhedsmæssigt acceptable. Derfor er der generelt ikke farlige tilsætningsstoffer i madvarer.

Light betyder ifølge lovgivningen "halvt så meget"

Det betyder, at når der står light på din sodavand eller din leverpostej, så har produktet halvt så meget i forhold til hvad light "peger" på. For sodavand og safts vedkommende er de fleste produkter helt sukkerfrie, og dermed opfylder light sin rolle til fulde.

Tab dig med Q Slank

Kæmper du en evig kamp mod de ekstra kilo? Du er langt fra den eneste, og nu kan du med SlankeDoktor få støtte og opbakning fra et af Danmarks største slanke-communities.

Q Slank er et samarbejde mellem Q og SlankeDoktor, og bliver du medlem her får du både personlig diætist og kostplan, Danmarks bedste kalorieberegner og adgang til over 5000 opskrifter online.

Vil du møde nye bekendtskaber samtidig med du smider de overflødige kilo? Så bliv medlem af Q Slank nu ved at klikke her

I forbindelse med leverpostej eller chips vil light pege mod fedt, og det betyder, at der skal være 50 % mindre fedt i produktet end normalt.

Denne lovgivning overholdes, men det farlige er, at det ikke nødvendigvis betyder, at der er færre kalorier i - og det er her, det bliver tricky i forhold til et vægttab. Så på andre produkter end drikkevarer er det en god ide også at tjekke kalorieindholdet, hvis du bruger light på grund af din vægt.

Læs også: Så meget skal du lave for at smide kalorierneIndholdet i light produkter

Det, som du skal være opmærksom på, er, at der findes fødevarer, der indeholder både store mængder sukker og fedt - f.eks. desserter og kager. Disse produkter findes ofte i light udgaver, men her er fokus oftest kun på reduktion af sukkerindholdet.

Det betyder, at der ikke er sket en reducering i fedtindholdet og/eller kalorieindholdet, og der er derfor stor sandsynlighed for, at den ledsagede mærkning (light - reduceret sukkerindhold) er vildledende.
Så vær varsom inden du går "ombord" i et såkaldt light produkt - det kræver din sunde fornuft og et ekstra kig på resten af indholdet.

Gode light-produkter:

Her en række eksempler på, hvor kunstige sødemidler, brugt på den rigtige måde, kan give en væsentlig reduktion af kalorieindholdet:

  • Light sodavand - næsten alle slags er helt kaloriefrie - tjek for en sikkerheds skyld, at kalorieindholdet er maks. 10 pr. 250 ml. (Fx Cola Light)
  • Light saftevand med ægte frugt - indeholder kalorier stammende fra frugten, men intet tilsat sukker. Kalorieindholdet bør være maks. 30 pr. glas á 2 dl. (Fx ISIS solbærsaftevand)
  • Enkelte mærker i bolsjer, lakrids og vingummi - kalorieindholdet bør være maks. 100 pr. 100 g vare. Toms har fx lavet en serie lakrids og vingummi der hedder Nellie Dellies (Fx Nellie Dellies)
  • Marmelade - kalorieindholdet bør være maks. 50 pr. 100 g. (Fx Isis jordbærmarmelade).

Læs også: Slanke tips til snacks og søde sager

Læs også