Træning og kost

Undgå inkontinens: Dét kan du selv gøre

af Redaktionen 25. oktober 2014
foto: Shutterstock
Har du også prøvet at dryppe lidt i bukserne under løbeturen eller grint så meget, at det fik … konsekvenser? Få de bedste råd til at undgå inkontinens her.

Har du også prøvet at dryppe lidt i bukserne under løbeturen eller grint så meget, at det fik … konsekvenser? Få de bedste råd til at undgå inkontinens her.

Inkontinens står ikke øverst på vores ønskeseddel - det er pinligt synes nogen, og tabubelagt mener de fleste. Men der er ingen grund til at være flov, for faktisk lider mere end 350.000 danske kvinder af inkontinens og i de fleste tilfælde er der heldigvis gode råd at hente. Vil du slippe for drypperiet? Så er her 6 gode råd til at undgå utætheder. > Galleri: Sådan ser kvinders underliv ud

Hvad er urin-inkontinens?

Inkontinens er et ufrivilligt tab af blærekontrol og er således et symptom og ikke en lidelse. Der kan være en lang række årsager til inkontinens, f.eks. eftervirkninger af operation, infektion eller ændringer i kroppen i forbindelse med at vi bliver ældre. Inkontinens kan også opstå som følge af fødsel.

1. Husk at drikke

Selv om du har problemer med at holde på vandet, er det vigtigt, at du husker at drikke rigeligt vand i løbet af dagen - cirka 1,5 liter. Hvis du ikke drikker nok, bliver din urin meget koncentreret, og det irriterer blæren og øger i stedet trangen til at tisse.

2. Hold igen med kaffe og te

Vær opmærksom på, at drikkevarer med brus, alkohol samt kaffe, te og andre koffeinholdige drikkevarer virker vanddrivende og vil sende dig på toilettet oftere.

> Mysteriet om dit underliv - Bliv klogere på dit køn

3. Pas på vægten

Da der er en sammenhæng mellem overvægt og inkontinens, kan det være en god idé at tabe dig lidt, hvis du er overvægtig.

4. Skod smøgerne

Rygning medfører ikke i sig selv inkontinens, men mange rygere har problemer med hoste, og når du hoster, øger det presset på blæren og dermed risikoen for ufrivillig vandladning.

5. Hold tissepause

Det er vigtigt at gå på toilettet jævnligt i løbet af dagen. Hvis du holder dig, risikerer du nemlig, at muskulaturen i blæren bliver overstrakt, så blæren bliver slap. > Din guide til knibeøvelser - sådan gør du det rigtigt

6. Kniiiiiiiiiiiiib

En stærk bækkenbund giver bedre kontrol over blæren, og faktisk kan op mod 70 procent af tilfældene af mild og moderat inkontinens bedres og endda kureres, hvis bækkenbunden trænes jævnligt. Lider du af stress-inkontinens, vil du kunne være symptomfri efter otte-tolv måneders træning.