https://imgix.femina.dk/media/f093553d171e402fb359fa9311c1477e_2.jpg
Træning og kost

Ugens slankespørgsmål

3. april 2012
af Karen Pallisgaard
Hvad får jeg ud af ny nordisk mad? Læs med her og se hvad ernæring- og sundhedsekspert Rikke Sloth fra Nupo mener om det

For at man kan være sund, er kosten en rigtig vigtig faktor. Det ved vi efterhånden godt, og vi er også ved at få det lært. Samtidig bør hensynet til miljøet også spille en vigtig rolle i vores valg af fødevarer. For det at spise magert og sundt kan sagtens kobles sammen med bæredygtigt fødevarevalg.

Begrebet ny nordisk mad bør integreres endnu mere i vores daglige madlavning - ikke mindst for sundheden, men i høj grad også for miljøet. Blandt andet via kortere transport af fødevarer og dermed mindre forurening. Af fødevarer, vi med fordel kan rubricere under ny nordisk mad, kan jeg nævne:

• Fuldkorn - foruden at fuldkorn kan medvirke til nedsat risiko for livsstilssygdomme, har indholdet af kostfibre en evne til at fremme vægttab og vægtvedligeholdelse.
• Kål - kigger man samlet på alle frugter og grøntsager, så er kål faktisk det, som har størst kræfthæmmende virkning! Samtidig giver kål stort set ingen kalorier i forhold til, hvor meget det mætter, og derfor er det ideel slankemad.
• Bær er fyldt med gode antioxidanter, som blandt andet har positiv effekt på vores blodtryk og forebygger hjerte-kar-sygdomme - og 98 % af bærrene ligger i dag og rådner op i de danske skove, fordi vi ikke indsamler dem.
• Tang - en fødevare, vi om nogen har masser af! De fleste af tangtyperne er spiselige og forebygger ligeledes hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer. Men husk at holde øje med, hvilken art du spiser, da ikke alle er spiselige.

Tilmeld dig til FEMINA Kvindeløb 2012 her

Læs også