Træning og kost

Ugens slankeopskrift: Ratatouille med søde kartofler og lam

29. oktober 2014
af Sandra Pugliese
Foto: Lars Ranek
Sund og lækker slankemad. Ratatouillen kan forberedes i forvejen, så du bare skal sætte den i ovnen en lille time før spisetid

Ratatouille med søde kartofler og lam til 2 personer

INGREDIENSER 100 g squash 100 g peberfrugt 100 g aubergine 200 g tomater 300 g sød kartoffel, skrællet vægt 3 fed hvidløg 6 kviste oregano 3 kviste rosmarin 1 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber   LAMMEMØRBRAD 350 g lammemørbrad 1 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber   TIL SERVERING 1 håndfuld persille skal af ½ usprøjtet citron  

Opskrift - sådan laver du ratatouille med søde kartofler og lam

  1. Skyl squash, peberfrugt, aubergine og tomater, og skær dem i små tern. Skræl den søde kartoffel, og skær den i tynde skiver. Hak hvidløg og oregano fint. Pil nålene af rosmarinen, og hak dem fint. Pensl en lille smule af olien i bunden af et ovnfast fad, og læg kartoffelskiverne heri. Bland resten af olien med grøntsagstern, hvidløg og krydderurter, og krydr med salt og peber. Fordel blandingen over kartoflerne i fadet, og bag ratatouillen i en 200° varm ovn i 40-45 minutter.   2. Lammemørbrad: Brun kødet i olie på en pande ved høj varme. Steg derefter kødet et par minutter på hver side ved lavere varme. Krydr med salt og peber, og lad kødet hvile lidt, inden du serverer det.   3. Servering: Skyl persillen, og hak den fint. Riv skallen af citronen. Skær lammemørbrad i skiver, og anret på tallerkener med ratatouille. Drys med persille og citronskal.   Næringsindhold pr. person Energi:  449 kcal Protein: 40,3 g Fedt: 16,8 g Kulhydrat: 39,3 g Kostfibre: 10 g   PRØV OGSÅ: Tuntatar med grøntsager