Træning og kost

Ugens slankeopskrift: Chilimarineret kylling med sprød salat

af Sandra Pugliese 24. november 2014
Foto: Line Falck
Vil du gerne tabe dig eller bare gerne holde en sund kropsvægt? Hver uge får du en ny slankeopskrift, som hjælper dig på vej. Denne uges opskrift er chilimarineret kylling med sprød salat

Chilimarineret kylling med sprød salat til 2 personer

INGREDIENSER 350 g kyllingebrystfilet   MARINADE ½ frisk rød chili 2 fed hvidløg 1 spsk. olivenolie skal og saft af 1 usprøjtet citron salt og friskkværnet peber   SALSA 25 g skalotteløg 1 fed hvidløg ½ frisk rød chili 1 håndfuld frisk koriander 1 spsk. olivenolie skal og saft af 1 usprøjtet citron   SALAT 50 g romainesalatblade 250 g tomater 150 g agurk 50 g rødløg 200 g grønne bønner 2 spsk. citronsaft 1 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber  

Opskrift - sådan laver du chilimarineret kylling med sprød salat

  1. Marinade: Skyl chilien, fjern kernerne, og hak den fint. Pil og riv hvidløget, og bland det med chili, olie, fintrevet citronskal, citronsaft, salt og peber i en skål. Vend kyllingefileten i marinaden, og lad kødet ligge i marinaden på køl i mindst 1 time og gerne natten over.   2. Læg kylling og marinade i et lille ovnfad, og steg det i ovnen ved 150° i ca. 40 minutter, til det er gennemstegt.   3. Salsa: Pil løg og hvidløg, og hak det fint. Skyl chilien, fjern kernerne, og hak den fint. Hak koriander. Bland løg, hvidløg, chili, koriander og olie med fintrevet citronskal og -saft.   4. Salat: Skyl salaten, og skær den i tynde strimler. Skyl tomater og agurk, og skær dem i små tern. Pil løget, og hak det fint. Skyl og nip bønnerne, og kog dem i letsaltet vand i 1-3 minutter, til de er møre, men stadig har bid. Hæld dem i en sigte, og køl dem af under koldt vand. Skær bønnerne i mindre stykker, og vend dem med citronsaft, olie, salt og peber. Bland dem med de øvrige grøntsager. Servér kyllingen i skiver med salsa og salat til.   Næringsindhold pr. person Energi:  488 kcal Protein: 41,6 g Fedt: 24,5 g Kulhydrat: 29,1 g Kostfibre: 6,8 g   PRØV OGSÅ: Salat med laks og grapefrugt