https://imgix.femina.dk/media/c0cc7266ed5b4e988bb78771bec49205.jpg
Træning og kost

Trekantsstilling - trikonasana

4. januar 2011
af Karen Pallisgaard
Her får du trekantsstilling (trikonasana), som du nemt kan lave derhjemme

Det gør den:
Trekantsstillingen er et effektivt benstræk og er især god for løbere. Den strækker benene, åbner og smidiggør hofteleddet og sidebøjer rygsøjlen, så åndedrætsmusklerne åbnes. Selv om stillingen er krævende, vil frugterne af dine anstrengelser ikke desto mindre være saftige!

Sådan gør du:
Gå ind i et hundestræk, og tag så et par dybe åndedrag. Sæt dernæst din højre fod frem til højre hånd, og placér din bageste venstre fod på jorden i en 90-graders vinkel (følg modellen på billedet). Stræk begge ben, og ræk din venstre hånd op mod himlen.
Plant dine fodder solidt på jorden, og få dem til at drage mod hinanden. Mikro-bøj i knæene, hvis du overstrækker, og stik din numse koket bagud, mens du breder lænden ud. Her pakker du højre balde ind under dig. Lad rygsøjlen strække sig lang, og send energierne ud gennem alle fire lemmer.

Gentagelser:
Lav den et par gange på hver side, og hold stillingen ca. 30-40 sekunder hver gang. Stå afslappet ind imellem og nyd dit sødmefulde åndedræt.

Yogaøvelserne er instrueret af Soham Johansen/Hamsa Yoga, hamsayoga.dk. Modellen er underviser Stina Madelaire, som er klædt på af Moshi Moshi.

RELEVANTE LINKS

https://imgix.femina.dk/legacy/media/ad83844ef8784831bdef26f56b76e8eb.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/3e87ba61c7834193978b2a0ec17446aa.jpg

Læs også