Træning og kost

Sundhed: Kunsten at finde balancen

af Kost- og ernæringsterapeut Tine Grandjean 27. juni 2014
foto: All Over
I takt med at vi har opdaget, at maden har betydning for sundhed er strømmen af kure, anbefalinger og livsformer steget. Det samme er forvirringen. Hvad skal der til for at være sund? Ernæringsterapeut Tine Grandjean guider.

For nogle er apatien steget, for nogle er sundhedsønsket ofte blevet til en besættelse.Er der de samme veje til sundhed for os alle sammen?Skal du leve efter paleo, raw food, 5:2, Dukan, kalorierestriktion eller hvordan leve dit liv slankt og sundt? Er det fedt eller kulhydrat, der er overvægtiges værste fjende?

For det første; så er sundhed langt fra kun

OM TINE GRANDJEAN

Tine har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i 18 år.

Er uddannet Ernæringsterapeut, Professionsbachelor i ernæring, Kerneterapeut og løbende kurser ved DET, Skolen for psykosomatik og CET.

Har de seneste 9 år arbejdet som ernæringsterapeut med behandling af sygdomme og ubalancer.

Medlem af:Danske Ernæringsterapeuter (DET), Dansk Selskab for spiseforstyrrelser (DSS),Samt Registreret Alternativ Behandler (RAB)

Se mere om Tine på hendes hjemmeside Sundmedmad.dk

 

KØB TINE GRANDJEANS BOG: ELSK MADEN

Pris: 149,95

Se mere her

 

et spørgsmål om kalorier og BMI. For det andet så er alle ensidige eller ekstreme kure usunde.

Sundhedsoplysningens slagsideSundhedsoplysning og kure har kørt i årevis. Fælles for dem alle er, at de ofte lader forbrugeren ligge bagbundet i en grøftekant, fulde af forbud, faldgruber, sult, skam og træthed.

I 90'erne var det fedt, som blev skammet ud, og vi skulle erstatte fedtet med kulhydrater. I brochurerne var det pastasalat og filonebrød, vi skulle fylde på tallerkenen, når vi skippede fedtet. Det var baseret på en ekstremt reduceret opfattelse af, at sundhed handlede om kalorier.

End ikke vægttab kan begrænses til kun at handle om kalorier. Det endte da også dybt problematisk med alt for mange kulhydrater, alt for meget raffineret korn. Alt for få vigtige fedtstoffer, for meget sult, og der kom en voldsom stigning i mange sygdomme. De skyldtes dog ikke kun kulhydrater og sukker.

InsulinresistensBefolkningen udviklede insulinresistens. (Link: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/diabetes-type-2/insulinresistens/)

Insulinresistens indebærer træthed, sult, trang til sødt, dårligt humør og en forøget risiko for diabetes, hjertekarsygdomme og for nogle kvinder, barnløshed. Netop disse lidelser er steget markant igennem de sidste 20 år.

Nu er der (endelig) kommet fokus på kulhydraternes bivirkninger. Men måske er fokus lidt for stort, når det bliver forbudt at spise en kartoffel eller en skive rugbrød. Og det giver sundhedsproblemer når kulhydrat-kalorierne erstattes af en stor mængde proteiner. I form af store mængder kød, fisk, mælkeprodukter, proteinbarer og drikke.

Drop protein-orgierne!Protein i store mængder belaster nyrerne, øger syreindholdet i vores krop. Protein aktiverer mTOR stien. Den lader til at fremme kræft, diabetes og overvægt. (læs mere her, dog på engelsk da der ikke er danske tekster om det http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0092867412003510 )

Når vi vælger store mængder mælkeprodukter som skyr, ost, promillemælk og yoghurt. Proteindrikke og barer baseret på mælk, så bliver kosten ensidig og for proteinrig. Mælkeproteiner mistænkes at fremme kræft via IGF-1 og insulinstigning. Den store mængde mælk levner ikke nok plads til de mange forskellige og sundhedsfremmende grøntsager, der er uden bivirkninger.

Mælkeprodukter er ikke nødvendigvis et problem. Det er MÆNGDERNE der er et problem. Det er Ensidigheden. Spis varieret. Det indebærer for manges vedkommende, at mælkeprodukterne fylder mindre i måltiderne.

Sådan spiser du sundereVi har brug for at se mere nuanceret på vores krop og vores kost. Al ensidighed laver flere skader end glæder. Vi kan have vegetardage og køddage. Linser og bælgfrugter indeholder vigtige proteiner, vitaminer og mineraler. At spise mad, så du har energi til koncentration, motion, glæde og hvad livet i øvrigt byder på, dét er sundt.

Vi har brug for at undersøge, hvordan vi har det bedst. Det er individuelt om vi har brug for vegetarkost, blodsukkerstabiliserende kost, meget motion eller meget hvile. Individuelt, om vi mangler næring eller sunde bakterier i tarmen. Den individuelle behandling er fremtidens behandling. Derfor har du brug for at undersøge og mærke, hvordan det føles i dig.

GrøntsagerVi har alle brug for grøntsager. 600 g. om dagen. Kun 100-200 g af dem kan være fra frugt og bær. Grøntsager har meget fylde og få kalorier. Grøntsager har en masse gode vitaminer og mineraler. Grøntsager har mennesket altid spist i store mængder. Det er kun i vor tid, at de har så lille en plads. Grøntsager er vores rigeste kilde til antioxidanter og de indeholder gode fibre. De medvirker til at reparere vores celler, rense vores blod og styrke vores immunforsvar. Grøntsager er god næring til vores vigtige sundhedsfremmende bakterier i tarmene.

I bonus tilbyder grøntsagerne så mange farver, smagsnuancer og måder at spise dem på. (Rå, blendet, kogt, dampet, stegt, bagt, syrnet og grillet).Grøntsagerne er en fest for synet, smagen, sindet og sundheden. Grøntsagerne er velegnede at mixe med nødder, urtepesto, dressing, bær og alle krydderier.

ProteinEn voksen har brug for 45-70 g. Protein. Gravide og aktive sportsfolk har brug for lidt mere.Gennem eksempelvis 1 dl. Skyr, 100 g. Kød, 50 g. Nødder, 100 g. Ærter og 125 g. Broccoli kan vi få 48 gram protein. Med øvrige grøntsager og fx 100 g. humus har vi passeret de 70 gram. Lidt ekstra kød er også fint, eller et par skiver ost.Det er altså en voldsom overdrivelse, som netop nu opstår i proteindyrkelsen. Jeg har flere klienter, som fortæller, at de spiser ½ liter skyr dagligt. Hertil kommer mælk i kaffen og ost på brødet. De tænker det som den sunde del af deres kost. Det er en misforståelse.

FedtDe fleste bliver overraskede, når jeg fortæller, at kroppen har brug for ca. 60 g. fedt dagligt. Fedt går til cellefornyelse, til hjernen og som energikilde. Omega 3 fedtsyrer har en antiinflammatorisk effekt. Fedt generelt stabiliserer blodsukkeret og giver god stabil energi.Vi får sundt fedt fra avocado, nødder, oliven, koldpressede planteolier som raps, hørfrø og sesam. Lidt fed fisk som sild, makrel og ansjoser er også godt.

KulhydraterDe er i skammekrogen netop nu. Sandt nok, har vi ikke brug for så mange, som vores madkultur byder på. Men at gøre gulerødder, pastinakker og fuldkornsrugbrød strengt forbudt, er en overdrivelse. Nogle oplever mere velvære uden korn overhovedet. Nogle synes, de har det godt med glutenfri korn. Det er ofte sandt. Her handler det om at mærke sin energi og velvære, med og uden korn. Hvis det udelukkes, skal man bare sørge for at få kalorierne, vitaminerne og mineralerne andetsteds. Det kan være fra nødder, bælgfrugter og grøntsager.

Men fuldkornsgruppen tilfører gode fibre, vitaminer og en god mæthed. Så mærk grundigt ,om ikke en lille smule korn i kosten gør godt. Specielt ved træning kan det være en god brændstofkilde.

GlædeGlæde er en meget overset næringskilde. Sørg for at nyde din mad. Undlad at gøre den til en religion. Sørg for sociale, kulturelle og natur oplevelser. Sørg for at stimulere dig selv med udfordringer og glæder. Det kan være at udfordre dine drømme. Udleve nogle fantasier.

Og selvom sukker ikke er sundt, kan de fleste godt tåle, at nyde en god kage indimellem.

 

Længere vipper? Køb dig til dem i SHOPPEN!