https://imgix.femina.dk/media/article/1503-muffins-med-kokos.jpg
Træning og kost

Sunde appelsinmuffins med kokos

19. januar 2015
af Anette Harbech Olesen
Skønne muffins, som forsyner dig med masser af nyttige næringsstoffer. Opskriften er fra ”Kolesterolkogebogen – Spis dig til blodsukker og kolesterol i balance” af Anette Harbech Olesen

Appelsinmuffins med kokos 10-12 stk.

INGREDIENSER 2 æg 50 g gammeldags kærnet smør 50 g dadler (udblødte) 50 g abrikoser (udblødte) 2 bananer saft og skal af 1 økologisk appelsin 1 tsk. Ceylon-kanel ½ tsk. allehånde ½ stang vanilje eller 1 tsk. vaniljepulver 2 tsk. økologisk bagepulver ½ tsk. knuste hele kardemommefrø 2 revne gulerødder 50 g kokosmel 150 g mandler malet til fint mel 50 g kokosfibermel eller groft rismel TOPPING 100 g cashewnødder saft og skal af ½ usprøjtet citron 1 tsk. honning ½ tsk. gurkemeje 1 tsk. jomfrukokosolie EVT. PYNT nigellafrø eller sorte sesamfrø gulerod

Opskrift - sådan laver du sunde appelsinmuffins med kokos

1- Udblød de tørrede dadler i vand, og blend dem sammen med æg og bananer. Rør derefter med elpisker (eller røremaskine) de øvrige ingredienser i, og fordel dejen i små muffinforme. Bag dem ved 200° i cirka 25 minutter. 2. Topping: Udblød cashewnødderne i citronsaften i 3-4 timer. Blend dem derefter med de øvrige ingredienser til en glat, fast masse. Smag til med citronskal og honning. 3. Pynt kagerne med toppingen, og drys evt. lidt nigellafrø eller sorte sesamfrø ovenpå samt lidt finrevet gulerod. Du kan også opbevare toppingen i en plastpose på køl. Klip et lille hul i posen, og dekorér kagerne lige før servering. 4 principper, hvis du vil spise dig til et kolesterol i balance – Hold blodsukker- og insulinniveauer stabile. – Vær fedtbevidst. – Spis masser af fibre fra grøntsager. – Nedbring inflammation og oxidation i kroppen. PRØV OGSÅ: Powermysli
https://imgix.femina.dk/saxo_banner_1.png

Læs også