https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/april/sukker-p.jpg
Træning og kost

Sukker eller ej?

2. maj 2013
af Naturazin
Sukker indeholder mange kalorier og kan skabe ubalance i kroppen, både i vores fordøjelse og hormonelle system. Så hvorfor skal man absolut have sukker hver dag? Vi går vores forhold til sukker efter en gang.

Vores forhold til sukker

Vi bliver ofte stillet spørgsmål om, hvilken sukkerart man skal spise, hvis man gerne vil føre en sund livsstil. Er rørsukker bedre end hvidt sukker? Er agavenektar bedre end honning? Skal jeg holde mig fra frugt? Det enkle svar på dette spørgsmål er, at vi skal forsøge at spise så lidt koncentreret sukker som muligt, uanset art. Meget sukker bidrager med mange kalorier og kan skabe ubalance i kroppen, både i vores fordøjelse og hormonelle system. Derfor er det langt mere interessant at kigge på, hvorfor man absolut skal have sukker hver dag.

Læs også: Stevia det naturligt sunde alternativ til sukker

Sommerens fristelser

Bruger vi det søde som en trøst for vores følelser? Hvis vi som barn har fået et stykke lakrids hver gang vi var kede af det, kan det godt tænkes, at slik og nedtrykthed hænger sammen på et ubevidst plan. At sommervarme er lig med is er også et glimrende eksempel på mental indkodning. I realiteten er der slet ikke nogen grund til at det ikke skal være det. Men står du alligevel og har lyst til at sige nej, så overvej om den mindste ispind kan gøre det samme for dig som en jumbovaffel med flødebolle og guf. Øger mængden nydelsen? Nej! Det er vores tilstedeværelse og fokus på det vi laver og spiser, der øger nydelsen. Med andre ord kan du ved at NYDE din ispind få langt større nydelse end ved at sluge en jumbovaffel.

Prøv for eksempel denne sunde ananasis:

Ananasis

Det skal du bruge:
En halv ananas skåret i mindre stykker. Løsfrossen.
1 håndfuld mandler eller cashewnødder.
1 tsk. vaniljepulver

Så nemt er det:
Sæt mandlerne eller cashewnødderne i blød i mindst en time. Hæld vandet fra og put dem op i en kraftig blender sammen med ananas og vanilje. Blend og server straks. Hvis din blender ikke er kraftig nok til at håndtere frossen frugt, kan du tage ananassen ud af fryseren og lægge den på køkkenbordet en halv time, inden du blender den. Eller du kan køre isen på blenderen, fryse den ned og røre i den hver time for at undgå iskrystaller.

Læs også: Sådan kommer du ud af sukkerafhængighed med råd fra eksperterne

Vil du gerne læse mere om sukker? Få svaret på hvor sukkeret skjuler sig ved at tilmelde dig Naturazins nyhedsbrev på www.naturazin.dk

Læs også