Træning og kost

Spænder du også ben for din egen træning?

af Slankedoktor 4. april 2012
Kilde: health.msn.com
Træningsplanen ødelægges af dårlige undskyldninger - få løsningen på de fem dårligste undskyldninger og kom igang med din træning.

Hvem har ikke prøvet at droppe en planlagt træningssession? Vi har altid en undskyldning i ærmet, som lader os slippe. Men der er måder at vinde over de mest almindelige undskyldninger:

Undskyldning nr 1: "Det er jo ikke rart, men alt for hårdt"

Løsning: Trap ned. Afslut din træning med 5 minutters let aktivitet, og du vil nyde træningen mere. Det viser en undersøgelse fra Springfield College i Massachusetts. Man har fundet ud af, at det sidste indtryk af træningen er det, der holder. Hvis du trapper ned til sidst, vil du føle, at træningen var lettere og dermed er det mere sandsynligt, at du vil træne igen.

Undskyldning nr 2: "Jeg føler mig ikke attraktiv når jeg træner"

Løsning: Glem perfektionen. Du er ikke med i en Hollywood-film. Især kvinder presser sig selv: Det er sundt at lære at grine af sine små fejl. Gå, dans, hav det sjovt - uden at bekymre dig om, hvordan du ser ud. Bonus: Du forbrænder flere kalorier, når der er noget, du ikke er særlig god til!

Undskyldning nr 3: "Jeg kan alligevel ikke se nogen fremgang"

Løsning: Prøv træning, der aktiverer både din over- og underkrop på en gang: Step, aerobic, svømning. Du forhøjer din forbrænding uden at mærke, at du arbejder hårdere. En undersøgelse blandt kvinder, der enten cyklede, gik eller dyrkede aerobic viste, at dem, som dyrkede aerobic, følte, at træningen var væsentlig lettere - også selv om intensiteten var den samme som de andre kvinders. Når du koordinerer dine arm- og benbevægelser holder du din hjerne beskæftiget, så du undgår at fokusere på anstrengelsen. Herudover er det også dokumeneteret, at helkropsarbejde er den bedste måde at træne på, hvis man ønsker et vægttab.

Undskyldning nr 4: "Jeg kom ikke afsted igår så behøver jeg jo heller ikke idag"

Løsning: Ændre din tankegang. Du opnår det, som du fokuserer på. Så frem for at fokusere på det, du ikke gjorde, skal du fokusere på de gange, du rent faktisk kom af sted til træningen. Det er mere kraftfuldt, og det beviser, at du kan få succes.

Undskyldning nr 5: "Jeg har så travlt og har simpelthen ikke tid"

Løsning: Tæl selv de små ting med. Specielt når det gælder motion og træning er det ikke "alt eller intet". En gåtur på 10 minutter er bedre end ingenting. Trapperne er bedre end elevatoren. Og endelig er sex en god måde at kombinere motion og kvalitetstid med partneren. Har du børn, kan du sagtens tage dem med ud. Hvis barnet er lille, kan du bruge det som håndvægt og løfte det op og ned.

Læs også:

Få veltrænede arme med power hoops Sådan sætter du gang i forbræningen