Træning og kost
31. marts 2011

Slankepiller, hvordan virker de?

Skal du på slankekur og har du ikke lige tjek på det med slankepiller? Så læs med her
Af: af Karen Gahrn
https://imgix.femina.dk/media/5c053d3de5bc496da7e1d8eb537ddbf4.jpg

Der er to typer slankepiller på det danske marked:
Reductil slankepiller virker i hjernen ved at være appetithæmmende og kan derudover øge stofskiftet. De såkaldte orlistat-præparater Xenical og Alli virker ved at hæmme optagelsen af fedt fra tarmen. Ideen er, at fedtet bliver ført ud med afføringen. Reductil slankepiller tager man én gang om dagen, Alli og Xenical tre gange. Slankepiller er beregnet til svært overvægtige.
Reductil slankepiller kan kun fås på recept. I udgangspunktet skal éns BMI være over 30, og man skal forgæves have forsøgt at tabe sig i tre til seks måneder. Reductils bivirkninger kan bl.a. være kvalme, hjertebanken, forstoppelse, forhøjet blodtryk og søvnløshed.

Xenical kræver også en recept fra din læge, og at dit BMI i udgangspunktet er over 30. Alli fås i håndkøb på apoteket, men pillerne anbefales kun til personer med et BMI over 28. Xenical og Alli virker kun, hvis man samtidig går på diæt. Ingen diæt = ingen effekt. Bivirkninger ved slankepiller som Xenical og Alli er ofte mavesmerter, diarré, sivende afføring og problemer med at holde på afføringen.

Så det er altid en god ide attænke sig om inden man får fat i slankepiller og man bør altid konsulterer sin læge og ikke bestille sine piller på nettet.

Kilde: Maja Skov Paulsen, læge, SlankeDoktor

Udregn dit BMI her

Læs mere om:

Læs også