Sådan lærer du ungerne at spise sundt
21. februar 2014En anden stor gruppe spiser ikke nok grøntsager, for meget sødt og brød og mangler ofte en del næringsstoffer, selvom de spiser "noget der ligner" sundt.
OM TINE GRANDJEAN
Tine har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i 18 år.
Er uddannet Ernæringsterapeut, Professionsbachelor i ernæring, Kerneterapeut og løbende kurser ved DET, Skolen for psykosomatik og CET.
Har de seneste 9 år arbejdet som ernæringsterapeut med behandling af sygdomme og ubalancer.
Medlem af:
Danske Ernæringsterapeuter (DET), Dansk Selskab for spiseforstyrrelser (DSS),
Samt Registreret Alternativ Behandler (RAB)
Se mere om Tine på hendes hjemmeside Sundmedmad.dk
KØB TINE GRANDJEANS BOG: ELSK MADEN
Pris: 149,95
Se mere her
Mange af dem, som spiser sundt, er meget bevidste og bruger eller har brugt meget energi på at indlære gode sunde vaner, som for eksempel omfatter et halvt kilo grøntsager om dagen, hertil lidt frugt. Sukker i meget små mængder højest et par gange ugentligt. Ideelt set mindre. For mange er det en kamp at få reelle måltider frem for korn og kød (som i pasta med kødsovs).
Børnene kan nå det endnu!
Med vores børn har vi chancen for at integrere nogle naturlige smagspræferencer, nogle naturlige rutiner omkring indkøb og madlavning. Den årelange dannelse for dine børn kan du nyde, velvidende at den kun gavner dig selv, dit energiniveau og dit helbred.
For at give børn en naturligt forankret sund appetit og glæde ved mad, som giver kroppen energi og velvære, må mad være forbundet med fællesskab, nydelse, hygge og leg. Det kan lyde overvældende, men det er faktisk sjovt, når du kommer i gang. Læs her lidt videre om hvordan.
Leg med maden
Gå på jagt efter de skønne og sjove ingredienser. Kulørte grøntsager, sjove frugter, krydderier, mandler og nødder. Leg med smag, former, kulør og historier. Vær ikke bange for at bringe ukendte grøntsager hjem. Nettet har opskrifter på alt, så du hurtigt kan inspireres, når du googler råvarens navn.
Når jeg laver mad er der altid elementer jeg overvejer.
Den første ramme jeg lægger omkring et måltid er farverne. Hvis jeg vil lave suppe vælger jeg om den skal være grøn, lyse grøn, orange, rød, gyldengul eller helt hvid med kulørt topping.
Mad og behov
Skal jeg have hvid blomkål i salaten, så vælger jeg at kombinere med for eksempel sorte oliven og mørkegrønne spinatblade, som giver et flot modspil. Rå salater giver fantastisk mulighed for farveorgie fordi grøntsagerne bevarer de flotte farver i rå stand. Børn kan oftest bedst lide rå grøntsager frem for tilberedte. Rå grøntsager indeholder ofte flere vitaminer/mineraler, da intet er gået til spilde i fordampning og varme. Sådan kan du dække flere behov på én gang.
Mad og historier
Der gemmer sig mange historier i mad, børn fanger dem hurtigt og bygger let videre, eller børn starter dem og fortsætter let, hvis du griber den og digter med. "Bjørne spiser laks" kan være en indgang til laksen på tallerkenen. Romanescokålen hedder "eventyrkål" hjemme hos os. Spinaten som Skipper Skræk bliver stærk af.
Rødbeder farver tisset rødt - Dét mirakel går børnene efter at opleve. Granatæblekerner er rubiner. De grønne bønner må gerne åbnes så man kan spise de grønne perler indeni. Mad fra andre lande pirrer nysgerrigheden. Snak om hvordan de lever og spiser i andre lande.
Lad børnene komme med i køkkenet. Så bobler kreativiteten hurtigt. Se, hvor forskellige boller kan trilles. Hvordan grøntsagerne kan serveres. Lav en grøntsagsmad og en grøntsagsdame. Hvad kan æbler ligne, hvordan bordet kan dækkes. Hverdag bliver en fest!
Fra ulvetime til happy hour
Stemningen omkring tilberedelse, borddækning og spisning, har stor betydning for barnets (og vores egen) tilgang til at spise og nyde et måltid.
Vi betegner tiden, fra vi kommer fra arbejde, skole og institution, til der står mad på bordet som ulvetimen… Den time udgør op til 30% af den tid, forældre har med deres småbørn i dagligdagen. Hvordan kan det gøres anderledes?
Ta' dig tid
Selvom man er træt, er det en god idé at tage sig tid til at have børnene med i køkkenet. De helt små kan røre i en skål vand med mel, de lidt større kan skære agurk, skrabe ud af en skål, røre rundt i gryden, dække bord (pynt med servietter), skrælle gulerødder, hælde frosne ærter i en skål. Leg at I har en restaurant og der kommer kunder. Børnene oplever fællesskab, oplever at de bidrager til familien og måltidet. De bliver hurtigt dygtige så rod og griseri hurtigt vil fortage sig. I stedet har du hænder som hjælper og samvær som glæder.
Omkring madlavningen opstår der helt andre samtaler end foran fjernsyn, I-pad, eller på et børneværelse fyldt med legetøj. Der kommer skønne formuleringer, betroelser, nærhed, måske en ny indsigt i barnets dagligdag.
Mellemmåltider
Hvis sulten er stor, kan energi og humør blive lavt. Så start med mandler, gulerodsstave, agurk og peberfrugt, det giver en hurtig tilpashed og mætter ikke så meget at barnet ikke spiser aftensmad. Det er også et godt og vigtigt mellemmåltid som bidrager positivt til barnets sundhed.
Samtidig er det en rigtig god tilgang til grøntsagerne. Mange har for vane at stikke barnet en kiks, der giver et umiddelbart velvære, men er fyldt med dårlige fedtstoffer, sukker og e-numre.
Lav ekstra!
Happy hour frem for ulvetime er vigtigt, når sund varieret mad skal gå hånd i hånd med et aktivt moderne familieliv.
For at lette den daglige madlavning, er det en god idé at lave dobbeltportioner kødsovs, frikadeller, råkost, bagte rodfrugter eller lignende. Det betyder ikke så meget at lave mere når man er i gang med en given proces. Men det er dejligt at have noget af et måltid tilberedt så man i hverdagen ikke skal i gang med både rå grøntsager, dressing og varm mad hver dag.