https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/juni/rodvedligeholdprim.jpg
Træning og kost

Sådan holder du orden, efter du har ryddet op.

16. juni 2014
af Kamille Sommer
foto: Shutterstock
Kender du dét med endeligt at få ryddet op og så – efter en uge eller to – så er alt rodet tilbage igen? Se her, hvad du skal gøre for at komme rodet til livs én gang for alle!

I de sidste 4 uger har flere hundrede danskere gennem vores kampagne "DANMARK rydder op" været i gang med at rydde op i deres hjem.

Der er blevet fjernet massevis af sække og kasser med ting, der ikke længere bruges, til gavn for andre. Andre ting er endt på lossepladsen, så de ikke længere står og fylder i hjemmene.

Det har været en spændende proces at følge alle de udfordringer, deltagerne har stået med, de positive udsagn der er kommet efterhånden som de er kommet igennem store dele af oprydningen og de fine før og efter billeder, der er blevet vist inde i den private gruppe på facebook. Vi har fået lov til at vise et par før og efter billeder i denne artikel fra 2 deltagere, der har opnået store resultater i deres hjem.


En deltagers hjørne af et soveværelse, hvor man nu kan komme til alle bøgerne igen.


En deltagers krea-kontor hvor der nu er plads til at lave kreative ting igen.

Nu hvor kampagnen er slut for i år vil du sikkert gerne vide, hvordan du vedligeholder dit hjem, så det ikke roder til igen.

5 tips til at undgå rod efter oprydning

1. "Reset" dit hjem HVER AFTEN inden sengetid. Brug 10 minutter på at lægge ting på plads, så du står op til et opryddet hjem HVER MORGEN.

2. Når du står i butikken og overvejer at købe en genstand, så overvej med det samme HVOR den skal stå, og om der er noget andet du vil give afkald på i stedet. Dette kan afværge at du overhovedet køber genstanden, så du både sparer penge og undgår for mange ting i dit hjem.

3. Væn dig til at gennemgå dine ting jævnligt. Hvis du skal hente en ting inde i et skab, så tjek lige om der er noget derinde du kan undvære.

4. Køber du mange bøger? Der er en stor pengebesparelse i at låne dem på biblioteket først, for at se om det overhovedet en bog du har lyst til at eje. Samtidig sparer du plads, ved at du ikke køber hver en bog der ser interessant ud.

5. Væn dig til at sætte dine ting på plads hver gang du har brugt dem.

For flere tips og ideer kan du følge med på www.oprydningskonsulenten.dk hvor de fleste blogindlæg og artikler, Kamille Sommer har skrevet eller deltaget i løbende bliver lagt op.

Du kan ligeledes tilmelde dig Oprydningskonsulentens nyhedsbrev på hjemmesiden, hvor du samtidig får den gratis e-bog "11 bud på effektiv oprydning når du smøger ærmerne op".
Du kan også følge med på www.facebook.com/oprydningskonsulenten

Q & Kamille Sommer vil gerne sige tusind tak for den fine opbakning vi har fået på kampagnen "DANMARK rydder op". Det har været en rigtig dejlig oplevelse at følge jeres oprydningsproces.

Læs også