https://imgix.femina.dk/media/aaf04059133241238a14fde9c27e176f.jpg
Træning og kost

Sådan får du let frugt og grønt hver dag

31. marts 2011
af Christian Bitz
6 om dagen. Vi kender de velklingende ord til hudløshed. Desværre går det ikke så godt for os at udleve dem i praksis. Kun 16 % af danskerne kommer dagligt op de 600 gram frugt og grønt

I stedet for at tælle, så vil jeg opfordre til, at du husker at spise frugt/grønt til alle måltider. Og den gode nyhed er, at det slet ikke behøver at være så besværligt. Det må ikke være besværligt at leve sundt, og det er tilberedningsprocesser som at snitte/hakke desværre ofte for travle familier. Derfor får du i denne uge et bud på 6 om dagen, fuld af lette løsninger og snyd. Og husk så at variere dit indtag.

Glem alt om superfoods og hypet helse. Det sundeste er at spise frugt og grønt i alle farver - og til måltider. Se her, hvor nemt det kan gøres:

Dag 1:
Morgen: Et glas juice
Formiddag: Et æble
Frokost: Avokado-rugbrødsmad. Drys med salt, peber og citronsaft
Eftermiddag: Frosne stenfri vindruer (smager næsten som vingummier)
Aften: Flåede tomater (yes, det tæller også med) og løg i kødsovsen
Dessert: Ananas på dåse

Dag 2:
Morgenmad: Kom en banan i skiver på dit morgenmadsprodukt
Formiddag: En stor gulerod
Frokost: Supplér din frokost med en lille dåse med majs (yes, de tæller også)
Eftermiddag: Et æble i skiver med lidt kanel
Aftensmad: Blanchér lidt frosne ærter, og spis dem som tilbehør
Aftensnack: Udskåret pære og et stykke mørk chokolade

RELATEREDE LINKS:

https://imgix.femina.dk/legacy/media/8c64390be81949f0ac7b9a4321ede1cf.jpg

Læs også