
Sådan får du gang i morgenappetitten

Foto: All Over Press
'Dagens vigtigste måltid' bliver det kaldt, og alligevel er der mange, der kæmper med at få det tidlige morgenmåltid ned.
Men det er imidlertid en dårlig idé at droppe morgenmaden, for efter en lang nats søvn har kroppen brugt op til 80 % af sit energilager og har derfor brug for en opfyldning. Både for at få energiniveauet op, men også for at sætte gang i fordøjelsen, siger ernæringsfysiolog Tine Sundfør til KK.no.
Frugt kickstarter din appetit
Nogen dropper måske morgenmaden for at spare på kalorier, mens andre slet ikke kan få sig selv til at indtage mad på det tidspunkt af dagen, fordi de ikke føler sult. Men det er der råd for.
- Hjemme hos os har vi altid en lille skål med udskåret frugt klar til børnene. Det får de inden selve morgenmåltidet, og det ryger ned hver gang, siger Tine Sundfør.
Grunden til at en lille skål frugt om morgenen er godt, er fordi det vækker appetitten.
- Når du spiser noget med syre, sætter det gang i spytproduktionen, og dermed appetitten. Så for dem, som har meget lidt appetit, kan det være en rigtig god idé, siger hun og fortsætter:
- Derudover er det jo sundt og godt, og det hjælper dig med at få dig den anbefalede mængde frugt og grønt om dagen.
Sådan bør din morgenmad se ud
Men frugt alene er ikke nok som morgenmad. Ifølge Tine Sundfør skal du også sørge for at få protein og sunde fedtstoffer.
Her er hendes morgenmad tips:
1. Det er bedst at starte dagen med noget groft - det kan være brød, knækbrød eller andre kornprodukter.
2. Sørg for at få nogle proteiner. Gerne noget magert, for eksempel et mælkeprodukt, eller mager ost. Magert kød- eller fiske pålæg er også god.
3. Lidt sundt fedt er også vigtigt, men helst i små mængder. Hav lidt nødder i morgenmaden eller måske i brødet, så er du godt på vej.
4. Sidst men ikke mindst, bør du have nogle frugter / grøntsager i måltidet.
Kilde: KK.no
Få også tre lækre opskrifter på morgenmåltider med fuldkorn på sondag.dk (link fjernet)
Læs også på femina.dk hvordan du får opskriften på en sund og slankevenlig morgengrød