de fem tibetanere
Træning og kost

Prøv De 5 tibetanere

31. august 2021
af Lene Rode og redaktionen
Udgivet første gang 6. maj 2010 Foto: Unsplash
Mere afslapning og ro i kroppen? Sæt tyve minutter af til at lave De 5 tibetanere hver dag, og din krop vil blive yngre og mere spændstig. Her får du 5 øvelser, der får dig til at komme ud af hovedet og ned i kroppen.

'De fem tibetanere' ... du har måske hørt veninderne tale om deres møde med 'De fem tibetanere'. I hvert fald har Peter Kelders lille bog af samme navn for længst gået sin sejrsgang rundt om i verden. Om 'De fem tibetanere' ligefrem er selve ungdommens kilde, må være op til dig selv at afgøre, men at 'De fem tibetanere' - eller riter, som de også kaldes - giver sved på panden og masser af energi, er ikke helt ved siden af.

Hvad er de fem tibetanere?

De fem tibetanere' stammer fra Shangri-La, den evige ungdoms glemte dal i Himalaya.

De 5 tibetanere er bygget på baggrund af den kinesiske, taoistiske tro på, at sygdom er et resultat af, at energistrømmen i kroppen er blokeret. Det sker, hvis de to modsatte energier Yin og Yang, som sammen holder orden på den universelle livskraft, ikke er i harmoni med hinanden.

Det retter 'De fem tibetanere' op på. I følge hinduistisk tænkning faktisk så meget, at de fem riter, der udgør 'De fem tibetanere', garanterer et langt og sundt liv.

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED DE 5 TIBETANERE

De 5 tibetanere er fem enkle yogaøvelser, som du bruger 20 minutter på at lave hver dag. Og resultatet: øget knoglemasse, spændstige muskler, bedre fordøjelse, afgiftet krop, perfekt hormonbalance, drænet lymfesystem, nul stress, dobbelthage og elskovshåndtag.

 

Et langt og sundt liv Blandt andet gennem de fem riter vil disse blokeringer forsvinde, så livsenergien igen kan strømme frit og sætte helbredende kræfter i gang. Ifølge hinduistisk tænkning aktiviserer og harmoniserer riterne kroppens energicentre, chakraerne, og giver et langt og sundt liv.

Kan laves når som helst Det tager mindre end 20 minutter at gøre alle 21 rotationer af hver rite, som øvelserne kaldes. Det anbefales dog at begynde med tre rotationer af hver rite i den første uge, fem rotationer den anden uge, syv rotationer den tredje uge etc. Indtil du kan køre alle 21 rotationer i træk. Øvelserne kan gøres når som helst både morgen, middag og aften. Under alle omstændigheder vil "De fem tibetanere" ikke stjæle mere end mellem fem og tyve minutter af din tid om dagen. Og det er da til at overskue. 

De 5 yogaøvelser - Riterne

Rite 1 - Jeg er i harmoni med mig selv Stå oprejst, stræk armene vandret ud til siden. Drej rundt om dig selv i urets retning (fra venstre mod højre). Du bliver måske lidt svimmel. Drej kun så længe, som du kan holde det ud.

 

De_Fem_Tibetanere_Rite1

Rite 2 - Jeg lever bevidst ud fra mit centrum Liggende - hæv hovedet og benene (hovedet først). Hold lænden i gulvet. bøj evt. knæene. Indånding når du løfter hovedet og benene. Udånding når du sænker benene og hovedet.

De_Fem_Tibetanere_Rite2

Rite 3 - Ubegrænset energi strømmer gennem min krop Stå på knæene - bøj hoved og hals bagover. Start med at presse hagen mod brystet, bøj bagover i en blød bue (indånding), pres hænderne mod balder eller lår. Kom tilbage på udåndingen.

De_Fem_Tibetanere_Rite3

Rite 4 - Jeg er levende og stærk Sid ret op med strakte ben - løft kroppen til en bro. Start med at strække nakken og lægge hagen mod brystet. Løft kroppen op på en indånding. Sænk kroppen på en udånding.

De_Fem_Tibetanere_Rite4

Rite 5 - Min krop og mine tanker er fleksible Lig på maven - hænderne i gulvet ud for skuldrene. Kroppen hænger, du støtter på tæerne og hænderne, kig op i loftet. Løft nu bagdelen op på en indånding. Sænk på udåndingen.

De_Fem_Tibetanere_Rite5

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.