Træning og kost

Opskrift på rejer og laks i stærk kokossauce

af Louisa Lorang 5. april 2012
Nem og hurtig opskrift på spicy fiskeret

Lækre, nemme og sunde retter er et must i den travle hverdag, og denne opskrift på laks og rejer i stærk kokossauce er et perfekt eksempel herpå. Mange danskere har svært ved at få den anbefalede mængde fisk ind i deres kost, og her handler det om at være kreativ og give sig i kast med anderledes opskrifter, som dæmmer ned for fiskesmagen og tilfører masser af nye og friske smage ind.Det asiatiske køkken er perfekt til at gøre begge dele, og vi kan kun anbefale dig at afprøve denne nemme og hurtige opskrift på laks og rejer i kokossauce, som du får serveret herunder.Prøv også opskriften på nuddelsuppe med rejer og spinat.

Opskrift på laks og rejer i stærk kokossauce

Tid: 25 minutterAntal personer: 2

Ingredienser til rejer og laks i kokossauce

  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)
  • Saft af 1 limefrugt
  • 2 spsk fiskesauce
  • 1-2 tsk chilipasta
  • 1 tsk sukker
  • 250 g laksefilet (uden skind)
  • 175 g sorte tigerrejer (fra frost, optøede)
  • 1 bundt forårsløg
  • 100 g sukkerærter
  • 100 g babymajs

Har du ikke en wok, bruger du bare en almindelig stegepande/ sauterpande med høje kanter.

Tilbehør til laks og rejer i stærk kokossauce

  • 1 bundt thaibasilikum
  • Grove ris (beregn 1 dl rå ris pr. person)

Sådan tilbereder du laks og rejer i stærk kokossauce

Her får du trinsvis rækkefølgen på hvordan du laver laks og rejer i stærk kokossauce.Start med at koge risene efter pakkens anvisning. Bland herefter kokosmælk, limesaft, fiskesauce, chilipasta og sukker i en wok, og lad det koge i 2-3 minutter. Skær laksen i store stykker, og læg dem i wokken sammen med rejerne. Læg låg på, og kog videre i 1 minut.Rens forårsløgene, og skær dem i mundrette stykker. Skyl sukkerærter og babymajs, og læg dem i wokken sammen med forårsløgene. Lad retten småkoge i yderligere 3-4 minutter under låg. Tjek, at laksen er kogt. Drys masser af plukket thaibasilikum over retten. Server straks med kogte ris.Prøv også opskriften på Thailandske frikadeller eller få en nem opskrift på ceviche med laks og flere opskrifter med forskellige typer fisk og skaldyr.