Træning og kost
16. januar 2014

Ny sundhedstrend: Drik urin!

Klare øjne, smuk hud og højt humør. Dét er gevinsterne, hvis man altså tror på den seneste trend ’urinterapi’. Langt ude? Måske. Men tilhængerne er vilde med det og er ikke i tvivl om, at urinen har en kæmpe effekt. Lidt modsat forskerne …
Af: af Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2014/januar/urinprim.jpg

Foto: All Over

Der er dem, der går op i alternative måder at blive sunde på. Og så er der dem, der VIRKELIG går op i det. For dem er den seneste trend 'urinterapi' måske sagen. Et par af dem er et britisk kærestepar, John Dixon og Bex Long, der forleden sørgede for, at en del seere fik morgenkrydderen galt i halsen, da de fortalte om deres helse-trend, skriver kk.no.

Hej, urin og energi - farvel, depresssion!
Ikke desto mindre nyder Dixon et par glas urin dagligt, og dét har han sådan set gjort de sidste syv år, fortalte han. Hvorfor? Fordi han føler sig roligere og tænker klarere, forklarede Dixon, der ser på urinen som en slags energidrik.

Kæresten var mindst lige så begejstret, og det er måske ikke så underligt. Hendes ti år lange depressioner er nemlig forsvundet efter mødet med Dixon og hans urin-drik for et par år siden, hævder hun. Så medicinen er altså skiftet ud med … ja, urin.

Urinterapi - Alternativ helsetrend
Og det kan godt være, du ikke har hørt om trenden før, men det er åbenbart ikke noget helt nyt og ukendt. At drikke sin egen urin er blevet en alternativ helsetrend, skriver Daily Mail. Forskerne klapper dog ikke ubetinget i hænderne over den trenden, og der findes endnu ingen forskning, der bakker op om urinterapi, siger i hvert fald læge Rob Hicks, der opfordrer til lidt andre velkendte veje til det sunde liv.

Urin med bakterier ...
Andre forskere mener, at det er decideret livsfarligt at drikke urin. Især hvis det bliver et alternativ til medicin. For selv om urin indeholder 95 % vand og frem procent proteiner, mineraler og vitaminer, så indeholder det også kroppens affaldsstoffer og kan komme i kontakt med bakterier, du altså kommer i kontakt med, advarer læge Ranj Singh i tv-programmet, du kan se her på kk.no.

Imens helbreder kæresteparret Dixon og Long sig altså med urinen, de ikke bare drikker - men også kommer på sår, der - ifølge parret - heler langt hurtigere. Og så holder det altså hovedet i topform.

Jamen, så … skål!

Du kan også bare kigge på selvudvikling i Shoppen i stedet ...

Læs mere om:

Læs også