Træning og kost

NLP: Skolestart – også et nyt kapitel for mor

af Lena Lee Skibye 9. september 2013
foto: Peter Grosen. arkivfoto: All Over
Måske er store skift i børns tilværelse i virkeligheden meget sværere for os voksne end for børnene. Jeg bliver i hvert selv ofte positivt overrasket over, hvor strålende min søn klarer det, skriver NLP-coach Lena Lee Skibye

Jeg er mor til en knægt på seks år, som netop er begyndt i 0. klasse som det hedder nu om dage.Madpakker, skolemælk og gymnastiktøj hver onsdag er nu nogle af de nye ting, der fylder hverdagen for os. Men det er kun små ting sammenlignet med hvad det store skift fra at have et barn i børnehaven til at have et skolebarn har fyldt i mit hoved.

Om Lena Lee Skibye

Lena Lee Skibye er journalist og uddannet coach med speciale i NLP og Enneagrammet. Derudover er hun uddannet procesleder ligeledes med Enneagrammet som værktøj.Læs mere om Enneagrammet her.Jeg tror på, at alle mennesker har de ressourcer, de har brug for - nogle gange skal vi bare have en hjælpende hånd til at blive bevidst om dem, og det er en stor gave for mig, når jeg kan være behjælpelig med at kaste lys over et menneskes ubegrænsede potentiale.Jeg er god til processer: Sætte dem i gang, holde dem flydende, støtte og bakke op undervejs, så ingen falder igennem eller falder fra. Jeg tror på, det er vigtigt at tage ansvar for egne følelser, og støtter gerne andre i at gøre det samme.Jeg tilbyder individuelle coachingsessioner til 600 kr. pr session, og giver rabat ved køb af klippekort.Derudover er jeg en del af firmaet Compañia, hvor jeg sammen med min partner underviser i Enneagrammet, som kommunikation- og forandringsværktøj og ligeledes individuelle samtaler i forhold til typebestemmelse og om, hvordan man kan bruge Enneagrammet på sin egen personlige udviklingsvej.Læs mere på www.compania.dk

Tænk sig, at livet nu ikke længere kun er en leg og at nogen nu rent faktisk kræver nogle af ham. Præstationsræset er skudt i gang. Ja, ja - jeg ved godt at tankerne kan løbe lidt løbsk.Men uanset hvad, så er det et stort skift og børnenes selvstændighed bliver sat et hak op, når de begynder i skole.Den første uge så jeg hver dag en pige i naboklassen, som var helt knust, når hendes mor eller far skulle gå. Det smerter jo altid en forælder, når man ser et ulykkeligt barn.Pludselig slog det mig en dag: Hvem er skolestarten i virkeligheden værst for?Måske er store skift i børns tilværelse i virkeligheden meget sværere for os voksne end for børnene. Jeg bliver i hvert selv ofte positivt overrasket over, hvor strålende min søn har klaret nye skridt i livet.Jeg kan i hvert fald se, at den her skolestart har fyldt meget mere i mit hoved end i hans. Han har bare glædet sig, og sat sig til rette foran tavlen og er allerede begyndt at række hånden op, når han gerne vil afbryde samtalen derhjemme.Min pointe med disse tanker om skolestart er at lede opmærksomheden hen imod, at problemerne ikke altid ligger der, hvor vi tror. At de ting, som kan være svære, måske i højere grad er skabt af bekymringer om fremtiden mere end om den faktuelle virkelighed.Hvis vi alle kunne lære at være til stede i nuet - ja jeg ved godt det er blevet en moderne kliché - så kunne vi vente med at bekymre os om problemerne før de opstod. Måske ville de så slet ikke opstå?For måske kan vores børn også mærke, hvis vi synes det er svært at aflevere dem og så bliver det rent faktisk sværere for dem.Det er lettere sagt end gjort, og alting begynder med bevidsthed. Så mit råd er egentlig ganske enkelt:Når du bekymrer dig om fremtiden, så spørg dig selv, hvad din bekymring i virkeligheden handler om. Er det noget, du kan ændre på nu og her ved at bekymre dig videre? Eller kan du ligeså godt droppe bekymringen og vente med at tage problemerne, hvis de opstår?Ha' også tillid til dit barn. Børn kan klare meget mere end mange voksne tør tro på. De er ofte mere fleksible end voksne og hurtigere til at tilpasse sig nye vaner og kulturer.