NLP-coach: Hvis der er et hul i vejen, så gå udenom
12. februar 2014En grundsætning i NLP er: "Når noget ikke virker, så gør noget andet".
Så simpelt og dog så svært. For hvor mange har ikke prøvet igen og igen at falde i det samme hul. Selvom vi godt er klar over, at noget ikke fungerer, eller at vi har vaner, der ikke er gode for os, så ender vi ofte med at gentage mønstre. Det er jo netop derfor, det er et mønster - ellers var der jo blot tale om et enkelstående tilfælde.
Om Lena Lee Skibye
Lena Lee Skibye er journalist og uddannet coach med speciale i NLP og Enneagrammet. Derudover er hun uddannet procesleder ligeledes med Enneagrammet som værktøj.
Jeg tror på, at alle mennesker har de ressourcer, de har brug for - nogle gange skal vi bare have en hjælpende hånd til at blive bevidst om dem, og det er en stor gave for mig, når jeg kan være behjælpelig med at kaste lys over et menneskes ubegrænsede potentiale.
Jeg er god til processer: Sætte dem i gang, holde dem flydende, støtte og bakke op undervejs, så ingen falder igennem eller falder fra. Jeg tror på, det er vigtigt at tage ansvar for egne følelser, og støtter gerne andre i at gøre det samme.
Jeg tilbyder individuelle coachingsessioner til 600 kr. pr session, og giver rabat ved køb af klippekort.
Derudover er jeg en del af firmaet Compañia, hvor jeg sammen med min partner underviser i Enneagrammet, som kommunikation- og forandringsværktøj og ligeledes individuelle samtaler i forhold til typebestemmelse og om, hvordan man kan bruge Enneagrammet på sin egen personlige udviklingsvej.
Læs mere på www.compania.dk
Når man går i gang med personlig udvikling handler det ofte om, at man har nogle ting, der ikke fungerer i sit liv. Der er tre helt simple trin, som man skal gennemgå for at "gøre noget andet".
1) Opdag mønsteret
2) Stop det
3) Gør noget andet
Første skridt er altid bevidsthed. Man skal jo vide, hvad der er galt, før man kan ændre det. Det kan være et ganske stort skridt overhovedet at få øje på sig selv og se, hvad der ligger grund for, at vi gør, som vi gør. Men når det kvantespring så er taget, så skulle den jo være fikset! Eller hvad? Svaret er nej, så let er det ikke, men at tro, at det var dét, har jeg ofte selv gjort.
Jeg er en ganske utålmodig sjæl og har tit haft rigtig svært ved at acceptere, at jeg kunne gentage og gentage et negativt mønster, som jeg havde opdaget én gang. For det burde jo være udryddet, nu jeg er bevidst om det!
Jeg har ikke en færdig opskrift på, hvordan man laver om på sit liv. Jeg kan love, at det ikke er noget der sker med et fingerknips, og jeg kan også love, at du formentlig har mønstre i dig, der ligger så dybt, at de vil dukke op igen og igen; også selvom du formår at blive bevidstgjort om dem, og (nogle gange) gøre noget andet. Men mange mennesker har heldigvis en utrættelig lyst til at prøve igen og igen, indtil det lykkedes til sidst. Det er næsten som at lære at gå.
Når jeg selv mister tålmodigheden og higer efter et quick-fix, kan det være godt at trække vejret dybt ned i maven. Det kan gøres på mange måder. Forleden slog en klog facebookven nedenstående tekst op på sin profil, og den gav mig en kærlig påmindelse om at være tålmodig med mig selv og min proces.
Vi mennesker er nemlig meget intelligente og gode til at lære nyt, men nogle gange tager det bare lige lidt tid. Og vigtigst af alt handler det om, at vi tager ansvar for os selv, vores liv og vores udvikling.
Chapter 1.
I walk down the street.
There is a deep hole in the sidewalk
I fall in
I am lost … I am hopeless
It isn't my fault.
It takes forever to find a way out
Chapter 2.
I walk down the same street
There is a deep hole in the sidewalk
I pretend I don't see it
I fall in again
I can't believe I'm in the same place
But it isn't my fault
It still takes a long time to get out
Chapter 3.
I walk down the same street
There is a deep hole in the sidewalk
I see it is there
I still fall in … it's a habit
My eyes are open
I know where I am
It is my fault
I get out immediately
Chapter 4.
I walk down the same street
There is a deep hole in the side walk
I walk around it
Chapter 5.
I walk down another street.