Motion ændrer på dine muskelceller
Foto: All Over Press
Ny forskning viser muligheder for optimering af vores muskelceller, hvilket kan komme os til stor hjælp i forbedring af motion.
Forstil dig, at femten minutter på løbebåndet giver samme effekt som seks timers bjergbestigning. Det er måske ikke så uvirkeligt i fremtiden, som det lyder. Hidtil har man nemlig troet, at der var store, problematiske risikoer ved ændringer i dna'et. Ny forskning viser dog, at vi selv ændrer ved vores celler.
- Vi har opdaget, at du selv manipulerer med dna'et i dine muskelceller blot ved at motionere. Vores dna er ikke så stabilt som tidligere troet, forklarer professor Juleen Zierath fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Matabolic Research og Karolinska Instituttet.
Overraskende resultater
Forskningen skulle oprindeligt undersøge, hvordan en muskelcelle kan ændre sine aktive gener, så den optimeres til at bruge sit brændstof. Dog resulterede den i en ny opfattelse af dna.
- Til vores overraskelse begyndte muskelcellen at producere enzymer, der øger brugen af brændstof i det omkringliggende muskelvæv, forklarer Juleen.
Nye Muligheder
Undersøgelsen har fået forskere til at tænke i nye baner. Metyl-gruppen, der definerer hvordan dna'et kommer til udtryk i kroppen, findes nemlig i sunde såvel som syge celler.
- Hvad ville der ske, hvis vi kunne begynde at manipulere med kræftcellens identitet - kan vi ændre den? spørger Romain Barrés og fortsætter:
- I sidste ende ønsker vi at øge alle de sundhedsfremmende gevinster ved motion, som vi ved beskytter mod fedme, diabetes, kræft, højt blodtryk, depression og meget mere.