https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2012/september/2012-37-du-er-hvad-du-spiser-p.jpg
Træning og kost

"Man er hvad man spiser" - Sandt eller falsk?

16. september 2012
af Naturazin
Vi kender citatet fra husgerning Man er hvad man spiser men hvordan skal vi lige forholde os til det og passer det overhovedet - få svaret her og få tips til sunde madvaner.

Sundhed handler ikke om at tælle kalorier, måle fedtprocenter eller at undgå de ting vi elsker at spise allermest. Sundhed handler om at have det godt og fylde vores krop med energigivende, næringsholdig og velsmagende mad, der gør os så glade og så sunde som muligt. Det er vigtigt at huske på, at kroppen konstant fornyer sig. Celler dør og nye kommer til. For eksempel erstatter vores hud sig selv efter 28 dage. Til dette arbejde bruger den næringen fra den kost vi spiser. Det skræmmende ordsprog fra plakaterne i hjemkundskab fra 80'erne, med ordene: "Man er hvad man spiser" viser sig at holde stik.
Her får du nogle tips til hvordan du nemt kan skabe nogle sunde madvaner, så du over tid kan få mere gavn af det du fylder i din krop.

Få sundhedstips der passer til alder - hvad enten du befinder dig i 20erne 30erne eller 70erne

Sæt realistiske mål

Start i det små. Ved at sætte mindre og overskuelige mål, vil vi føle os mindre tilbøjelige til at snyde eller give op. Start med at ændre én vane ad gangen, så vil du over tid opnå en sund og vedvarende livsstil uden du vil føle at du skal undvære noget.

Spis rå grøntsager

Undgå at være alt for fokuseret på kalorier og energiberegning. Prøv i stedet at servere rå grøntsager til alle dine måltider. Tænk gerne i farver og gå efter så stærke og mørke farver som muligt. Det kan være en broccolisalat til din pastaret eller udskåret rød peberfrugt i madkassen. Ud over at mætte, får du også her en masse antioxidanter, vitaminer og mineraler med høj biologisk optagelighed.

Sæsonens madvarer smager bedst og det er altid rart med lidt inspiration til hvilke råvarer du kan bruge - derfor for du her en guide for hvilke råvarer du skal spise i septembers også

Lav din egen mad


Lækre opskrifter fra diætisterne
på SlankeDoktor.dk

Ved at tilberede og lave dine egne måltider, undgår du også forarbejdede og raffinerede fødevarer. Find inspiration i en god kogebog eller i bloguniverset.

Spis det du har lyst til

Målet er en sund livsstil og det har intet at gøre med fanatisme eller perfektionisme. For lever du en sund livsstil er der lige præcis plads til at skeje ud om søndagen med en kanelsnegl. Fokuser på det du gerne vil spise mere af og lad dig ikke slå ud, hvis du har haft et par dage med mindre sunde måltider. Du kan altid gå tilbage til en sund livsstil. Du bestemmer jo selv hvordan du vil have det.

Spis vegetarisk

Introducér mindst en vegetarisk dag om ugen. Det er godt for fordøjelsen, pengepungen, sundheden og miljøet. Du kan lave alt fra suppe til tomatsovs, salat, "korn-otto", kartoffelretter eller grøntsagslasagne. Den gode gamle selleribøf som du lærte at lave i hjemkundskab, mens du kiggede på plakaten med det fangede slogan, holder stadig max.

Suppler med en daglige vitaminpille

Sidst men ikke mindst. Gevinsten ved at føre en sund livsstil, er at fylde masser af god næring i kroppen. Er vi stressede, forkølede eller lider af kroniske sygdomme, er behovet naturligvis større. Derfor anbefaler vi altid at tage en daglig vitaminpille, som støtte til selv en sund og velfungerende krop.

Spis gerne de madvarer, der er sprængfyldt med vitaminer og som er i sæson lige nu og få tips til de fødevarer der kan styrke din krop og hormonbalance lige her.

NATURAZIN

Denne artikel er udarbejdet af Naturazin. Bag Naturazin står Anja og Zenia, begge uddannet som Naturopath I Biologisk Medicin.?Følg Naturazin på Facebook eller se mere på www.naturazin.dk

Læs også