Træning og kost

LCHF opskrift: Madpandekager med asiatisk fyld

6. november 2013
af Redaktionen
Disse madpandekager kan bruges til alting. Her har de fået smag af det asiatiske køkken, men du kan sagtens vælge at lave dem med noget helt andet fyld efter din personlige smag

Opskriften stammer fra bogen "LCHF - spis dig mæt og glad"

Madpandekager med asiatisk fyld (4-5 stk)

INGREDIENSER

2 æg2 æggehvider75 g græsk yoghurt¼ dl fløde½ tsk. salt4 tsk. loppefrøskallerkokosolie til stegning

ASIATISK FYLD250 gram svinekød, gerne med fedtkant1-2 gulerødder4 broccolibuketter6 markchampignoner1 fed presset hvidløg2 cm revet ingefær2-3 spsk. tamari (glutenfri soja)kokosolie til stegningsalt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du madpandekager med asiatisk fyld

MADPANDEKAGERPisk æg og æggehvider med yoghurt, og tilsæt resten af ingredienserne. Steg pandekagerne på begge sider på panden i kokosolie. Sæt dem tilside, og lad dem afkøle.

ASIATISK FYLDSkær svinekødet i tynde strimler. Skær gulerødderne i tynde stave og resten af grøntsagerne i mindre stykker.Varm olien op i en sauterpande. Svits hvidløget i olien, tilsæt kødet og lad det stege i cirka 5-7 minutter. Tilsæt grøntsagerne og den revne ingefær, og rør godt rundt.Hæld til sidst tamari hen over, og lad retten færdigstege i 5 minutter.Fordel det varme fyld i madpandekagerne og rul dem sammen. Server straks.

Energi pr. personKcal: 338, Protein: 27 %, Kulhydrat: 16 %, Fedt: 53 %, Fibre: 4 %

PRØV OGSÅ: Kyllingesalat med bacon og estragon