lakridsrod
Træning og kost

Lakridsrod - derfor skal du spise den

13. december 2017
af Christina Bølling
Foto: Columbus Leth
Vi elsker at tygge på det. Og kroppen elsker, når vi gør det. Lakridsrod har antiinflammatoriske egenskaber og modvirker stress, plus det får blodsukkeret til at falde til ro. Hvad kan man ellers ønske sig i denne travle juletid?

DERFOR SKAL DU SPISE LAKRIDSROD

Der er chokoladeelskere, og så er der os lakridselskere. Vi går lige til roden – og den er heldigvis supersund og i modsætning til chokolade også kaloriefattig. Lakridsroden hører til bønnefamilien og har velsmagende, blodsukkerstabiliserende rødder, der går op til en meter ned i jorden. Lakridsrod, Glycyrrhiza glabra, vokser vildt i Middelhavsområdet og i Iran, Rusland og Kina. Og især kineserne har tradition for at bruge lakrids til behandling af alt, fra fordøjelsesproblemer over eksem til åndedrætsbesvær. En af lakridsens vigtigste effekter i forhold til vores moderne livsstil er, at den dæmper sukkertrang, stabiliserer blodsukkeret og detoxer binyrerne, når vi har stress. Binyrerne kan nemlig blive helt udmattede af at producere alt det kortisol og adrenalin, som mange har alt for høje værdier af. Binyretræthed modvirkes af det aktive stof glycyrrhizin, som er grundstoffet i lakrids. Samme stof virker også antiinflammatorisk. Derfor er det at tygge lakridsrod tillige sundt for tænderne – dels fordi det betyder, at du ikke tygger på andre usunde ting samtidig, dels fordi det modvirker betændelse og caries.
Kvaliteten af lakrids er selvfølgelig afgørende både for smag og sundhed. Her er det nemmest at skæve til prisen, for jo dyrere lakridsrod og rå-lakridspulver, desto bedre er det. Den brune rod kan spises, fra den er tre år gammel, men selv om stofferne i lakrids er ret potente, skal der meget til, for at de virker ”medicinsk”. Det er med andre ord ikke nok at drysse lakridspulver over desserten eller drikke en kop lakrids-te i ny og næ. Drik lakridsrods-te flere gange daglig, og supplér med lakridsrod i koncentreret form som kosttilskud.
Kan man få for meget? Ja, det er ikke pjat, når der er advarsler på Piratos-pakken, for store doser af lakrids er ikke godt for alle. Børn og gravide skal f.eks. ikke gå amok i lakrids. Og selv om du er sund og rask, kan du faktisk både få hjertebanken, blodtryksstigning og hypokaliæmi af lakrids. Det sidste er en tilstand, der betyder, at lakridsen driver kalium ud af kroppen, så musklerne bliver kraftløse. LÆS OGSÅ: Kan lakridsrod hjælpe på rygetrangen? få 5 tips til rygestop med succes
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_2.png

Læs også