https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/kvindeloeb/tips-og-udstyr/2013/04/1314-karen-og-anne-bech-loeber/1314-karen-loeber.jpg
Træning og kost

Karens 10 kilometer på 10 uger/uge 5

4. april 2013
af Karen Pallisgaard
Foto: Sif Meincke
Følg sundhedsredaktør Karen Pallisgaards forsøg på at lære at løbe 10 kilometer inden vores Kvindeløb i maj og få gode træningstip af Anne Bech. Vi glæder os til at ses derude

Så løb man lige dér og syntes, det gik så godt. Men jeg skulle åbenbart ikke komme for godt i gang. Sidste uge skrev jeg, hvordan jeg bare løb derudad, og hvor fedt det var. Og så BANG. Dagen efter vågnede jeg med ondt i alle muskler. Og nu har jeg ligget en uge med influenza. Ikke alene er jeg stoppet med at være overkæk, det har også sat en naturlig stopper for mit løb, og det irriterer mig, for det var jo ikke en del af planen.

Men hey, hvor tit går livet egentlig efter planen? Man må jo indrette sig efter virkeligheden, jeg håber bare ikke, jeg skal starte helt forfra, når jeg er rask igen - så sjovt er det jo heller ikke. Glad for, at jeg har et konkret mål om at nå de 10 kilometer, for det er det eneste, der motiverer mig til at få mit kadaver i løbetøjet igen.

Hvad motiverer DIG? Jeg vil vildt gerne høre, hvordan det går med DIN løbetræning. Klik forbi på vores, og del endelig ud af dine erfaringer og tips på facebook.dk/feminakvindeloeb


Lær at løbe 5 eller 10 km på 10 uger med FEMINAs løbeskole

Ugens opdagelser er:
Løb er vanedannende. Men det tager altså ikke lang tid at blive afvænnet igen.
Et konkret mål er min bedste motivation.
Der er kun et at gøre, når man ligger ned: Rejs dig - og løb videre.

Tilmeld dig til FEMINAs Kvindeløb 2013 her

Ugens tip fra Anne Bech

https://imgix.femina.dk/legacy/media/f6ab8b1e22db43efb763f928fb50502b.jpg

Anne Bech

Har det været regnvejr og virkelig noget møg at løbe ude i? Se det som en udfordring. Det kan føles, som om du har besejret hele verden, hvis du har kæmpet dig ud i de mange våde vejrfænomener, vi har i Danmark. Det har været nogle af mine allerbedste løbeture. Men sørg for at have en vandafvisende jakke på, så du ikke føler, du bliver alt for kold.
Læs mere på annebech.com


Ugens løbelektie fra Anne Bech

Til dig, der er nybegynder:
Af sted 3 gange og 1 lang gåtur. Gå 5 minutter, løb 2 minutter, og gå 30 sekunder. Stadig ruten på 4 kilometer.

Til dig, der er øvet:
Af sted 3 gange om ugen, 1 lang gåtur. Sæt ruten op til 6 kilometer, og hold pause 2 gange undervejs ved 2 og 4 kilometer. Husk at strække ud, når du kommer hjem.

Læs også