Træning og kost
11. november 2016

Kanel - derfor skal du spise det (året rundt)

Ægte kanel er alle pengene værd. Ikke mindst sundhedsmæssigt. Se, her hvordan du vælger den rigtige slags til gløgg, kager, te og marokkansk mad.
Af: af Christina Bølling
kanel

Foto: Columbus Leth

DERFOR SKAL DU SPISE KANEL ÅRET RUNDT

Duften af kanel er ren jul – og kanel faktisk også en af årstidens sundeste ingredienser, hvis du vel at mærke vælger den ægte kanel – også kaldet Ceylon-kanel eller Cinnamon verum – og ikke den billigere kassiakanel, der indeholder stoffet kumarin, som vi ikke tåler i større mængder. Heldigvis er det let at finde den ægte vare. Det står på emballagen, hvis du f.eks. køber Urtekrams ægte kanel, som også er dyrere. Hele (ægte) kanelstænger kan du genkende på overfladen, som er ru og ujævn på de sunde af slagsen, og selve stangen så blød, at du kan tygge den. Kassiakanel (den usunde) er rød og næsten ikke til at skære over.

christiania
Når det gælder sundhed, er den ægte kanel alle pengene værd. Blandt andet har kanel en positiv effekt på blodsukkeret (som sænkes med hele 29 procent), hvis du spiser kanel. Kanel tager sukkertrangen og øger insulinfølsomheden – idet de aktive stoffer i kanelet simpelthen tvinger sukkeret ud af blodbanen og ud i cellerne, hvor det forvandles til energi. Derfor er kanel godt for mennesker med type 2-diabetes og blodsukkersvingninger samt hang til søde sager. LÆS OGSÅ: Ligesom kanel er chokolade også sundt. Se her, hvorfor du skal spise chokolade Der er ingen kalorier, men derimod masser af fibre og smag i kanel, så det tilfredsstiller sanserne og kan bruges i såvel desserter, varme drikke (gløgg og te) og orientalske retter. Takket være kanels høje indhold af naturlig antioxidant har krydderiet en dæmpende effekt på vira og bakterier i kroppen, og den antibakterielle virkning viser sig f.eks. i forhold til forkølelse og hoste. Også svamp i fordøjelsessystemet eller andre steder i kroppen holdes nede af kanel. I den indiske medicin ayurveda er krydderiet af samme grund en fast ingrediens i de krydderieblandinger. En god idé er i øvrigt at kombinere indtag af kanel og gurkemeje eller eventuelt tage dem som kosttilskud hver anden dag. Kanel er generelt en vigtig medspiller for alle, der gerne vil spise antiinflammatorisk og styrke immunforsvaret. Kilde: Martin og Zenia Bonde Mogensen, ernæringseksperter og forfattere til adskillige bøger om faste og superfoods og aktuelle med ”Den sejeste supperkur”, People’sPress LÆS OGSÅ: Superfood: Palmesukker - blodsukkerets ven

Læs mere om:

Læs også