Træning og kost
14. januar 2014

Kagen folk står fire timer i kø for at smage - nu kommer den til Danmark

Den tog USA med storm, da den blev lanceret i maj sidste år, og i New York, hvor den stammer fra, står folk dagligt i timelang kø for at sikre sig et eksemplar. Der er tale om en såkaldt ’cronut’, og den ramte Danmark i weekenden under navnet ’Donut-Croissant’
Af: Maria Jönsson Bebe, Q.dk
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/januar/cronut-p.jpg

foto: Presse og Twitter

Da den amerikanske konditor Dominique Ansel sidste år lancerede sin cronut, som er en halv doughnut og halv croissant, havde han slet ikke forudset, hvilken enorm succes den blev. Ansels lille og eksklusive bageri og konditori, der ligger på Manhattan i New York, har hver morgen, siden lanceringen af cronutten, haft en kødrand af nysgerrige lokale og turister i kø foran butikken, så de kunne sikre sig et par eksemplarer af den nærmest sagnomspundne kage. Faktisk har interessen været så enorm, at det slet ikke er usædvanligt at vente en 3-4 timer i kø foran butikken, og mange må gå forgæves, da der kun udbydes 400 cronuts om dagen, som hurtigt bliver udsolgt.

> Få opskriften på den lækreste After Eight chokolade kage

Kendte som Heidi Klum har ligefrem Tweetet, at de omsider har fået fingrene i en Cronut, og turister fra hele verden har valfartet til Ansels butik for at sikre sig en bid af fænomenet.

Men, nu lanceres cronutten i Danmark, hvor den bliver udbudt i en række udvalgte 7-Eleven butikker i hovedstadsområdet. Morten Vedel, indkøbschef i Reitanservicehandel, der står bag 7-Eleven butikkerne i Danmark, forklarer, at 7-Eleven vil teste af, om der er et marked herhjemme for cronutten:

- Nu vil 7-Eleven i Danmark teste om danskerne er lige så vilde med den nye kage, som amerikanerne er. Convenience-kæden lancerer derfor en variant af Dominique Ansels nye kage, men da opfinderen har eneret på navnet Cronut, vil kagen 7-Eleven i Danmark blive solgt under navnet 'Donuts-Croissant'.

> Få din egen opskrift på cronuts her

Prisen på Donuts-Croissanten bliver DKK 20

Prisen for 7-Elevens nye Donuts-Croissant er 20 kr.

> Her finder du listen over hvilke 7-Elevens du kan købe den nye cronut

Du se mere information om Cronutten og Dominique Ansels bageri her

> Læs meget mere om cronuts her

Læs mere om:

Læs også