Desserter

After Eight chokoladekage

af Tatjana Albinus 6. april 2013
Foto fra bogen Low carb lækkerier
Få en god og nem opskrift på en chokoladekage, og hvis du er glad for pebermynte er denne kage et must. Opskriften på chokoladekagen stammer fra bogen Low carb lækkerier.

After Eight chokoladekage

Denne lækre og bløde chokoladekage har en umiskendelig smag af pebermyntechokolade, så hvis man har en svaghed for After Eight-chokoladen, er denne kage et "must-try".

Der bliver ikke en stor kage ud af nedenstående portion, men den er meget fyldig, så den kan nærmest serveres som et stykke chokolade. Ellers kan man ty til dobbelt portion.

Ingredienser til chokoladekage:

100 g kakaosmør100 g smør2 æg2 spsk. kakao1 1/2 dl sukrinmelis1 1/2 dl yaconsirup1 tsk. vanilje2 dråber pebermynteolie (Urtegaardens)

PRØV OGSÅ: Denne chokoaldekage mener mange er verdens bedste

Sådan laver du After Eight chokoladekage

Kakaosmørret smeltes sammen med smørret.

Æggene røres sammen med sukrinmelis (almindelig sukrin knaser i kagen, hvilket ikke bliver lige så godt), yaconsirup, kakao, vanilje og pebermynteolie, hvorefter smør- og kakaomassen blandes i.

Kagen hældes i en form og bages 20 minutter ved 200 grader.

Stilles på køl og serveresiskold.