Træning og kost
25. februar 2011

Julie tabte 41kg efter en gastric bypassoperation

Jeg har altid været overvægtig og har prøvet alverdens kure hele mit liv, men for et år siden besluttede jeg, at det skulle være slut
Af: af Gitte Holm
https://imgix.femina.dk/media/fe8772a968074f83b3483c1ed6652641.jpg

Foto: Bo Lynge – Styling: Charlotte Wisøfeldt – Hår og makeup: Mette Munch

Julie er en af de 9 kvinder der var med i Magasinet Q, 1. udgave januar 2011. Tilsammen har de 9 kvinder tabt 429kg fedt, og vi vil i de næste par uger give jer hver af deres historier.
Julies maxvægt var 112kg, og hendes nuværende vægt siger 71kg - altså et vægttab på 41kg. Læs hendes historie her.

Før jeg tabte mig
Jeg har altid været overvægtig og har prøvet alverdens kure hele mit liv, men for et år siden besluttede jeg, at det skulle være slut. Jeg var nervøs for risikoen for sygdomme, men også fordi jeg aldrig har brudt mig om at se mig selv i spejlet. Det var et helvede at dyrke motion, fordi jeg følte mig som en kæmpe flodhest. Det var deprimerende at købe tøj, og jeg shoppede næsten kun i supermarkeder og købte kun bluser, fordi der aldrig var nogle bukser, jeg kunne passe.

Sådan tabte jeg mig!
Jeg tabte mig ved hjælp af en gastric bypassoperation, som jeg fik for et halvt år siden. Inden operationen skulle jeg tabe 8 % af min vægt, hvilket jeg gjorde med motion og Nupo. Det var hårdt, men jeg formåede at tabe de 8 % på fire uger, så Nupokuren var hurtigt overstået. Vægttabet kom helt af sig selv, efter jeg fik foretaget operationen, men jeg har også trænet fast 2-4 gange om ugen og rider desuden dagligt. Jeg skulle giftes i sommer, og det var selvfølgelig en ekstra motivation at vide, at jeg skulle se godt ud i en hvid kjole - jeg ville se tynd ud, når jeg skulle giftes.

Facts

  • Navn: Julie Neergaard Pedersen
  • Alder: 27 år
  • Privat: Gift
  • Job: Kontorassistent hos Pronova Biopharma DK
  • By: Kalundborg

Mit nye liv
Efter jeg har tabt mig, har mit liv ændret sig meget. Alt er blevet nemmere, jeg er blevet mere glad for mig selv, har fået livsglæde, og troen på mig selv bliver fortsat større og større. Jeg er desuden blevet gift, og det var en kæmpe optur, at jeg så godt ud til mit bryllup. Jeg har næsten nået mit mål, men vil gerne ned på 64. kilo. Og det skal nok komme, for kiloene rasler stadig af mig.

Bliv slank med Q
Kæmper du en evig kamp mod de ekstra kilo? Du er langt fra den eneste, og nu kan du med SlankeDoktor få støtte og opbakning fra et af Danmarks største slanke-communities. Q Slank er et samarbejde mellem Q og SlankeDoktor, og bliver du medlem her får du både personlig diætist og kostplan, Danmarks bedste kalorieberegner og adgang til over 5000 opskrifter online. Vil du møde nye bekendtskaber samtidig med du smider de overflødige kilo?Så bliv medlem af Q Slank nu ved at klikke her

Læs også:
Q tester: Smid 9cm i taljen!
Vind: Orange Peel fra Raz-Spa
Sådan laver du en sund og slank frokost

Læs også