Træning og kost
19. december 2013

Hvordan ser 100 g frugt og grønt ud?

Det anbefales stadig i de nye kostråd, at vi spiser 600 g frugt og grønt hver dag. Men hvordan ser 600 g frugt og grønt ud? Download oversigterne og brug dem til at sammensætte din daglige portion frugt og grønt
Af: Skrevet af Janne Hermansen, SlankeDoktor.dk
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/december/frugt-og-groent-p.jpg

Foto: shutterstock - Kilde: www.6omdagen.dk

Vi har fået hylet ørene fulde af sloganet "6 om dagen", men hvorfor er det, at vi skal spise 600 g frugt og grønt og hvordan ser det ud?

> Få tips til hvordan du nemt kan indarbejde 600 g grøntsager om dagen

Baggrund for "6 om dagen" kampagnen

En lang række videnskabelige undersøgelser viser, at frugt og grønt hver dag beskytter mod kræft, hjertekarsygdomme og type 2 diabetes.

Grønsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, man skal bruge for at holde kroppen sund og rask. Derudover indeholder frugt og grønt få kalorier, og særligt de grove grønsager er fyldt med mange kostfibre. Når man spiser frugt og mange grønsager, bliver det derfor nemmere at holde eller opnå en sund vægt.

På baggrund af det, har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med diverse sundhedsorganisationer, opsat kampagnen. Kampagnen har til formål, at få danskerne til at spise mere frugt og grønt og helst 6 stykker, eller 600 gram frugt og grønt om dagen. Forinden kampagnens start, spiste danskerne i gennemsnittet ca. 279 g om dagen og efter kampagnen havde været i gang i 4 år var det steget til 380 g. Målet er at det skal stige yderligere 450 g.

Hvordan ser 600 g frugt og grønt ud?

Mange har haft svært ved at omsætte især grønsager til 6 stykker, for hvordan ser det egentlig ud? Frugt vejer som regel ca. 100 g pr. stykke, men når det kommer til grønsager, så er det sværere at forstille sig hvad de vejer. Brug oversigten til at sammensætte dine daglige grønsager, så undgår du også at skulle stå med vægten fremme.

> 100 g frugt - Se billedet i fuld størrelse her

> 100 g grønsager - Se billedet i fuld størrelse her

> 100 g grønsager - Se billedet i fuld størrelse her

Læs mere om:

Læs også