https://imgix.femina.dk/media/billeder/2014/april/pauseprim.jpg
Træning og kost

Husk pauserne - og kom i bedre form

7. april 2014
af Lonnie Kjer
Foto: All Over
Det er på toppen at være i god form, men lige så vigtigt det er at holde træningen ved lige, lige så vigtigt er det altså at restituere og lade kroppen komme til kræfter igen.

Det er fristende at overdrive træningen lidt, når man endelig er kommet i gang og ikke længere bare er passivt medlem af fitnesscentret. Men du skal huske pauserne, siger træningsekspert Christine Thune til sitet kk.no.

Træning - find balancen
For uden pauserne kommer skaderne, advarer hun. Så det er med at finde balancen og gøre hvilepauserne til en del af træningsplanen. Dét har en del af os svært ved, forklarer Thune.

"Mange tænker, at 'mest er bedst'," siger hun til kk.no.

Dén tendens har især kvinder, der har stort fokus på den hårde træning og tæller kalorier og træningstimer uden at tænke så meget over kvaliteten i træningen - og i pauserne.

Overtræning giver skader
Men vi skal altså tænke lidt mere langsigtet.
For at få det optimale ud af træningen skal der være en gradvis og systematisk øgning af mængde og intensitet i en varieret træning - og i dét ligger også restitution.

Og er du i nogenlunde form og vil gerne nå lidt videre, er det ikke sagen at træne benhårdt to dage i træk. Med for høj intensitet risikerer du ikke at få det maksimale ud af den hårde træningen - og i stedet få lidt skader med i købet i stedet for.

Hold pauserne
Alternativet er faktisk, at du kommer i dårligere form, selv om du giver den gas i træningscentret, alene fordi ikke holder de tiltrængte pauser, siger Thune til kk.no. Men passer du både træning og pauser, slipper du altså for overbelastningen og de irriterende skader.

Og hvis du også sørger for at spise sundt og sove nok, er udgangspunktet for den gode form lige i øjet …

kilde: www.kk.no

Nå Dine Mål Uden Overspringshandlinger - Online Hjemmekursus
FIND KURSET I SHOPPEN!

Læs også