Træning og kost
6. juli 2011

Du kan blive tyk af to ugers ferie

Om du tager på eller taber dig i ferien, er du selv herre over
Af: af Line Kalum Jarlkov, SlankeDoktor.dk/Kilde. iForm
https://imgix.femina.dk/media/ef9b52f39905468f86c7268bcd7bacca.jpg

Foto: Thinkstock

Dine ferieplaner afgør resultatet på vægten. Her kan du se konsekvenserne af en doven eller aktiv ferie.

Skal din ferie være doven?
Hvis du har planer om at lave så lidt som muligt i din ferie; bare ligge på stranden hele dage og spise mere end normalt i hele perioden. Ja så kan du godt byde et par ekstra kilo eller 5 velkommen til din krop.

Det sker der med din sundhed:

? Du tager op mod 5 kilo på. Dels fordi du bruger færre kalorier end normalt og spiser lidt flere, dels fordi insulinfølsomheden i musklerne formindskes allerede efter få dage uden motion. Kroppen bliver altså dårligere til at omsætte og forbrænde sukker i blodet og det sætter sig i stedet som ekstra fedt - især på maven.

? På bare to uger kan forskellen på mavefedtet være markant.

? Det øgede fedt på maven er bl.a. årsag til, at der frigives mere fedt til blodet. Mængden af farligt blodfedt bliver større. Det fører i værste fald til blodpropper.

? Den manglende aktivitet kan få pulsen til at stige og i det hele taget øge belastningen af hjerte og blodkar.

? Din iltoptagelse daler nemt med omkring 5 % - det går ud over din kondition.

? Du bliver hurtigere stresset og sover dårligt.

? Du kan miste op mod 1,2 kilo muskelmasse. Det går ud over din styrke og din krops hvilestofskifte falder.

Skal din ferie være aktiv?
Hvis du har planer om at nyde din ferie med omtanke og bevægelse på menuen i form af ekstra motion og sund kost, så er du sikret en bedre sundhed, når du skal tilbage til den almindelige hverdag.

Det sker der med din sundhed:

? Du taber dig op til et par kilo. Dels fordi du forbrænder en masse energi, dels fordi den ekstra træning øger din insulinfølsomhed, så du bliver bedre til at forbrænde det, du spiser.

? Du øger din muskelstyrke med op til 10 %.

? Du bliver mere udholdende, fordi du får mere blod i kroppen. Blodet fører nemlig mere ilt til musklerne, når de arbejder.

? Blodtryk, puls og indholdet af fedt i blodet falder.

? Du bliver mindre stresset og sover bedre.

Et godt råd fra SlankeDoktor.dk
Som medlem af vores slankeklub kan du få en personlig diætist og træner, der hjælper dig med at komme igennem ferien uden ekstra kilo på sidebenene. Vi garanterer et varigt vægttab med hjælp fra vores eksperter, et unikt slankefællesskab samt Danmarks bedste og mest brugervenlige kalorieberegner - hvis blot du har motivationen til at få et sundere, sjovere og slankere liv.

Klik her: Bliv bikini-klar med Slankedoktor.dk

Læs også på oestrogen.dk: Hvor meget ved du om kalorier?

Læs også