Træning og kost
23. juli 2013

Du får for lidt!

Vi bliver mere og mere kostbevidste, og alligevel får en del af os åbenbart slet ikke nok af de allervigtigste næringsstoffer, som kroppen ellers har brug for. Tjek listen - og ret lidt op - her.
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/juli/laksprim.jpg

Foto: All Over

Får du fiber? Det er vigtigt at få fiber nok, fordi et højt fiberindtag mindsker risikoen for hjertekarsygdomme, forskellige typer kræft og sukkersyge, skriver kk.no.
Helst skal du spise 35 gram fiber hver eneste dag, og du kan finde den gode fiber i det grove brød, frugt, linser, bønner, bær og grøntsager. Og huske, at det gør en forskel at skrifte den kridhvide pasta ud med den grove.

Men hvordan får man nok fiber? Det gør man f.eks. ved at snige ekstra frugt ind mellem måltiderne. Og husk skrællen på frugterne, hvor fibrene faktisk sidder. Køber du færdigmad, så top købepizzaen med friske tomater, spinat og andet grønt. Spis grøntsagerne rå, så fibrene bevares.

Kalsium er vigtigt!
Tænderne og knoglerne har brug for det. Og også muskler, der får hjælp til at trække sig sammen af kalsium, der siges at kunne forlænge dit liv. Får du for lidt, kan det medføre ujævn hjerterytme, irritabilitet, kvalme og diarré. Får du til gengæld kalium nok, kan du også springe over de mange brud på knogler, der faktisk kan undgås. Bare fyld køleskabet med ost, fisk, frugt og grønt og hold gerne igen med indtaget koffein, foreslår kk.no.

Tvivler du på, om du får nok af ovennævnte, så tag den nemme løsning og snup kalsium i pilleform.
Tag kosttilskuddet sammen med appelsinjuice. Det øger kroppens evne til at optage vitaminer.
Undgå at tage kalsium sammen med jerntilskud. Jern binder kalsium og hindrer kroppens optag.

D-vitamin - hver dag!
De ved vist stadigvæk ikke rigtigt, om rigeligt D-vitamin er livsvigtigt, eller om det faktisk kan være farligt at overdrive, men at vitaminet er vigtigt, er de enige om, og anbefalingerne lyder at hente vitaminet i gode, fede fisk som makrel, sild, ørred og laks.
Det er godt for knoglerne, og henter du ikke vitaminet i sollyset eller i maden, så overvej et tilskud i pilleform.

Kilde: kk.no

Læs mere om:

Læs også