https://imgix.femina.dk/media/c9b2d300b2c64817aa7ef9d55e550fa8.jpg
Træning og kost

Det sunde hjørne: Marianne Eihilt

18. januar 2011
af Jannie Sundgaard Kristensen
Foto: All Over
Hun er 36 år, har en meget sød tand og spiser gerne slik og chokolade. Derfor er hun glad for, hun er så aktiv, som hun er, så de søde sager ikke sætter sig fast

Jeg trives
allerbedst, når jeg er sammen med kæreste, familie og nærmeste venner. Jeg har et meget tæt bånd til min familie, som jeg normalt er på vinter-, påske- og sommerferie med. Jeg er tryghedsnarkoman og elsker vante omgivelser i trygge rammer.

Jeg spiser
meget alsidigt. Det vil sige pasta, bøffer, rugbrød, thai, sushi, smoothie og alt for meget slik og chokolade. Jeg forsøger så vidt muligt at leve sundt, men har en frygtelig sød tand. Heldigvis er jeg meget aktiv, så der er ikke så meget af det, der sætter sig fast.

Jeg træner
zumba cirka et par gange om ugen, og om sommeren løber jeg også lidt. Jeg vil gerne dansetræne mere, men har ikke haft tiden til det på grund af opstart af min danseskole. Nu hvor der er faldet lidt mere ro på, skal jeg i gang med at styrketræne og deltage på formiddagshold til fitness - det ser jeg rigtig meget frem til. Det gode ved det er også, at så snart jeg begynder på at dyrke mere motion, så forsvinder det meste af sukkertrangen også, så det er jo helt perfekt.

Jeg elsker
min dejlige kæreste - og min søde familie naturligvis.

Jeg føler
mig sund når jeg går en god, lang tur med min hund, og når jeg har undervist i zumba. Jeg elsker, når jeg presser eleverne til at yde deres maksimale, og jeg selv har ømme ben og arme dagen efter. Så føler jeg mig rigtig sund.

RELEVANTE LINKS

https://imgix.femina.dk/legacy/media/websites/femina-dot-dk/website/skoen-og-sund/slank/kaalsuppeopskrift/renee-toft-simon-kopi-3.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/c163d5668ca14e3dbd0e356adda09452.jpg

Læs også