https://imgix.femina.dk/media/9bf3561ac030462494a64b47cd008d7f.jpg
Træning og kost

Det skyldes din træthed

10. april 2012
af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media
Foto: All Over Press
Din træthed kan have mange årsager, og selv om den kan vælte en hel dag, er den ikke altid noget at være nervøs over

Dagligdagens gøremål hober sig op for den moderne kvinde, og du er træt, træt, træt uanset hvilket tidspunkt, det er på dagen. Men hvad skyldes din evindelige træthed egentligt, og er det noget, der er nødvendigt at søge læge for at behandle?

- Træthed er et diffust begreb, som ikke kan måles på samme måde som eksempelvis et leds bevægelighed. Det er afgørende, om der er tale om kvinder i den fødedygtige alder eller kvinder, der har passeret overgangsalderen, når vi taler om træthed. Det kan blot skyldes, at du har en travl hverdag, der giver dig trang til søvn. En del kvinder i den fødedygtige alder lider desuden af voldsomme menstruationer, der fører til træthed på grund af jernmangel, siger læge, ph.d. og forfatter til blandt andet bogen "Alt om barnet", Vibeke Manniche til Alive.dk.

Det kan din træthed skyldes:
Er en influenza under opsejling, eller er du gravid, kan det føre til øget træthed. Hvis det kan betegnes som usædvanlig træthed, som varer ved og ikke forsvinder til trods for, at du får tilstrækkelig søvn, så kan der være andre årsager. Både depression og stress kan eksempelvis føre til træthed, og lider du af en af disse sygdomme, kan du få det konstateret hos din læge.

Også visse typer af medicin kan trætte. Har du eksempelvis lungebetændelse og bliver behandlet med penicillin, så vil du opleve øget træthed, der både kan skyldes sygdommen, men også medicinindtaget. Til tider kan træthed også skyldes mere alvorlige sygdomme som eksempelvis kræft. Sclerose-patienter er desuden kendt for også at være ubeskriveligt trætte som følge af deres sydom.

Endelig kan du være dehydreret, fordi du har det varmt og har motioneret. Du kan blive træt af den energi, som du har brugt - især, hvis du ikke har kompenseret for den ved at få tilsvarende mængde af væske og kalorier, der kan føre til decideret udmattelse.

En anden årsag til din træthed kan være orgasme. Læs hvorfor både mænd og kvinder bliver trætte efter sex på femina.dk

At starte dagen ud med et blødkogt æg kan faktisk hindre dig i at blive træt, viser en undersøgelse. Læs hvorfor på q.dk

Læs også