https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/maj/fasteqprim.jpg
Træning og kost

De dårligste slankeråd!

26. maj 2014
af Lonnie Kjer
Foto: Shutterstock
Det skal være effektivt, det skal være nemt, det skal ikke koste noget, og det skal under alle omstændigheder være lige nu. Ja, det er slankekuren, vi tænker på. Og her et par stensikre bud på, hvad du i hvert fald IKKE skal gøre.

Hvor svært kan det være? Det drejer sig om en fire-fem lynhurtige kilo, der bare liigie skal smides, inden det for alvor bliver sjovt at lege sommerpige i lidt for lille bikini. Og man har da hørt om det, før. At folk taber sig med lynets hast og med nemme hovsa-kure, minus kulhydrater, vildt meget motion … nå ja, eller bare decideret faste.

Fem ting, du ikke skal gøre

Lad lige være med det, skriver www.kk.no og minder lige os fem omvendte råd, vi for en gangs skyld på ingen måde skal rette os efter eller lade os inspirere af. For at spise for lidt eller helt springe måltider er ikke bare en dårlig idé og stjæler vores energi. Det kan også være decideret sundhedsskadeligt at mangle alle vitaminer og mineraler, skriver www.kk.no.

1. Farvel, fedt

Mange af os tror fejlagtigt, at fedtet er fjende nummer et, når kiloene skal væk. Og det giver da også bonus på vægten at holde sig helt fra fedtet - men det er så også eneste gevinst. For hjernen trænger til fedt, huden trænger til det, ja hele din krop har brug for det. Vores celler er endda bygget af det, og vi har faktisk brug for både det umættede og det mættede af slagsen.

Da de færreste af os alligevel formår at holde os fra fedtet i årevis, vil en fedtfri lynkur under alle omstændigheder være noget forbigående - og kiloene vil kravle på igen, skriver altså www.kk.no.

2. Faste!

Faste har lidt samme problem som fedtfriheden. Det virker for en kort bemærkning, men id et øjeblik, du igen begynder at spise normalt, ryger det tabte på igen. Og lidt til, måske. For din forbrænding falder, fordi kroppen forsøger at spare på energien i en slags hungersnøds-tilstand. Det er er såmænd ikke neeste bivirkning. Dit humør energiniveau får også et ordentligt hug nedad.

3. På kur … ind til weekenden!

Det er jo meget smart … spis sundt og kaloriefattigt i hverdagen, og gi' los i weekenden. Det er bare (heller) ikke opskriften. For har du sparet for meget på kalorierne i ugens løb, er du muligvis ved at gå helt kold, når du kommer til weekenden og får svært ved at nøjes med bare en lille smule af alt det, du måtte undvære. Og så er du lige vidt, skriver.

Det er det samlede kalorieindtag, du skal tænke på, og nåede du ikke at spise nok i løbet af ugen, kan det nemt ta' overhånd, når det endelig bliver fredag.

4. Hvidvinskuren?

… eller bare lidt for meget alkohol - og af og til i stedet for et måltid? Den går bare ikke. Der er masser af kalorier i de flydende kalorier, og så øger det faktisk appetitten, selv om man kunne tro det modsatte.

5. Drop styrketræningen!

Styrketræning øge jo muskelmasse - og dermed vægten - så den kan man vel godt springe over? Nix. Styrketræning sætter lige præcis din forbrænding i vejret og gør det modsatte ved din fedtprocent.

Alt med måde …

Ja, hurtigt ned og hurtigt op igen synes at være overskriften, hvis du kaster dig over den hurtige løsning, der altså tilsyneladende ikke er nogen løsning overhovedet. Den gældende vej til den krop, du ønsker dig, er altså mådehold, sund fornuft og godt med motion - uanset hvor kedeligt du synes, det lyder…

Mirakel-badedragt?
Ja, den er god nok! køb den
HER!

Læs også