Træning og kost
27. januar 2011

4 gode grunde til at få nok søvn

Vi dyrker motion og spiser sundt, men glemmer at sørge for at sove om natten
Af: Julia schmiegelow, alive.dk
https://imgix.femina.dk/media/354b2c65eedd4301a0dd8f2d50c6f72a.jpg

Har du lyst til at sove lidt længere i weekenden er det måske ikke en helt dum idé. Læger siger, at søvnen er vigtig for både vores indre og ydre, så mon ikke du kan tillade dig at tage et par timer længere i sengen når du har muligheden?

Vi glemmer at sove om natten
Vi sørger for at spise broccoli og rugbrød og andre sunde fødevarer, og i vores fritid løber vi, styrketræner og dyrker andet motion. For vi er vilde med at passe på vores krop. Men ifølge overlæge på Søvnklinikken ScanSleep Søren Berg glemmer vi det vigtigste: At sove godt. Det skriver Århus Stiftstidende.
Vi behøver søvn for at overleve. Vi fokuserer meget på kost og motion, men har glemt at sove. Vi underminerer vores helbred ved at sove for lidt, siger han til Århus Stiftstidende.




Bedre helbred
Der er ifølge Søren Berg mange grunde til at få sig en god nattesøvn. For det første er søvnen bivirkningsfri medicin, som holder kroppen rask. Mens du sover, heldbreder, forebygger og genopbygger kroppen sig selv. Sover du for lidt, vil du være udsat for f.eks. infektioner.
Søvnen påvirker også dit helbred på en anden måde. Søvnen holder blodkarrene i form, så de bevarer evnen til at udvide og trække sig sammen. Samtidig falder blodtrykket. Sover du for lidt, stiger blodtrykket og dermed risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Mere slank
Det kan ifølge Søren Berg også ses direkte på din krops figur, hvis du er god til at sove om natten. Når du sover, sænkes nemlig mængden af hormonet kortisol, der får dig til at føle sult. Han referere til en amerikansk undersøgelse, der viser, at folk der sover mere end 7,7 timer om natten er slankere.

Godt humør
Hvor meget du sover, har også indvirkning på dit humør. Sover du ikke om natten, bliver du mere irritabel og kortluntet. God søvn sikre stabilitet og godt humør.

Husker bedre
En anden god side ved at få sin nattesøvn er, at når du sover, lagres de ting du har oplevet i hjernen. Sover du for lidt, har du sværere ved at tilegne dig ny viden.

Læs også