Træning og kost
16. august 2013

20 madvarer, der dæmper appetitten

Kender du det med gerne at ville spise sundt og let – men er du samtidig ved at bukke under for lækkersulten hen ad eftermiddag og aften? Så kig efter disse madvarer. De er sunde og så dæmper de samtidig appetitten!
Af: Malene Fich Weischer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/august/appetit-prim.jpg

foto: All Over

1. Nødder
Nødder indeholder de sunde fedtstoffer, som hjælper med at holde dit kolesteroltal nede, men samtidig indeholder de også rigtig mange fibre. Fibre bruger maven lang tid på at fordøje, hvorfor de virker appetitdæmpende.

2. Havegryn
Også havregryn er proppede med fibre og er derfor gode til at holde dig mæt i længere tid. Samtidig indeholder grynene det appetitregulerende hormon cholecystokinin, som virker sultdæmpende.

3. Æbler
Æbler indeholder en del fibre og samtidig er det en meget vandholdig frugt. Vandet er med til at give dig en følelse af at være mæt, idet du føler, at din mave er fyldt. Og fibrene får følelsen til at vare længere. Æbler indeholder også pektin, der hjælper med at holde blodsukkeret stabilt.

4. Krydderier
Krydderier - især de stærke som chili og cayennepeber - får dig både til at spise mindre OG forbrænde mere. På én gang.

5. Mynte
Duften af mynte virker ikke bare afslappende, men dæmper også appetitten. Du kan drikke det som the eller spise det på mad, men også lys eller olier med mynteduft er med til at dæmpe appetitten.

6. Avocado
Gode, gamle avocado er også med på listen. Den er spækket med umættede fedtsyrer, som er med til at holde dig mæt. Prøv f.eks en avocado skåret i skiver som pålæg på dit rugbrød - så bliver du næppe sulten lige med det samme!

7. Edamame
Edamame, som du ofte finder i forbindelse med Sushi, er baby soyabønner, og selvom de ikke indeholder mange kalorier, så indeholder de rigtig meget protein. Og protein mætter!

8. Kål
Kål generelt indeholder også rigtig mange fibre og dæmper derfor din følelse af sult mellem måltiderne. De indeholder samtidig meget vand, som er med til at give dig en følelse af en fuld mave.

9. Hørfrø
Hørfrø er fyldt med de topsunde - og appetitdæmpende - Omega 3 og Omega 6 fedtsyrer, samtidig med at de er fyldt med fibre i store mængder.

10. Chia frø
Chia frø indeholder i det store hele de samme gode olier og fibre som hørfrø. Men, mener nogle, chia frø har den ekstra fordel, at de svulmer op i mavesækken, når man samtidig drikker godt med vand, og dermed skaber en længerevarende mæthedsfølelse.

11. Æg
Der fandtes engang en temmelig effektiv slankekur, hvor man stort set kun skulle spise æg. Lidt kedeligt i længden, måske, men idéen bag er, at æg er ekstremt mættende. Faktisk viser studier, at de kan hjælpe med at holde din sult i skak i op til 36 timer.

12. Yoghurt
Fedtfattig græsk yoghurt har et højt indhold af mættende protein, men samtidig har det også vist sig at have en række fedt-forbrændende egenskaber. Læs mere om dem på Fitsugar.com

13. Kaffe
Det er ikke videnskabelige bevist, men flere studier peger på, at koffeinen i kaffe rent faktisk dæmper din sultfølelse - om end ikke så længe af gangen. Men det er da værd at tage med!

14. Citron
Den sure smag fra citron er endnu en ting, som kan hjælpe dig forbi lækkersulten. Smagen af citron får dig simpelthen til at føle dig mere mæt. Så husk endelig at sprøjte din næste salat eller fisk med citronsaft.

15. Eddike
Eddike er næsten godt for hvad som helst, og én af de ting, det kan, er at gøre din fordøjelse langsommere, hvilket holder dig mæt i længere tid. Dertil er det fyldt med gode vitaminer og kan også hjælpe med at holde styr på dit blodsukker. Nogle sværger til at drikke lidt æblecidereddike hver dag for sundhedens skyld, men man kan altså også sagtens nøjes med at bruge det i dressinger og den slags.

16. Suppe
Start dit måltid med en let, fedtfattig suppe. Det gør nemlig, at du spiser langt mindre af det måske lidt mere fede mad, som følger efter suppen.

17. Vand
Vand er sundt at drikke rigeligt af, og selvom det ikke ligefrem kan erstatte et måltid, så kan det hjælpe dig med at føle dig mæt hurtigere. Start f.eks dit måltid med at drikke et helt glas vand. Så spiser du ikke så meget.

18. Bønner
Bønner indeholder ikke ret mange kalorier, men er meget rige på både protein og fibre. Derfor er de rigtige gode at tage med i din almindelige kostplan - og der findes nærmest ikke den gryderet, de ikke lige kan smuttes ned i.

19. Grøn te
Ligesom med almindeligt vand, kan te også hjælpe med at give dig en følelse af en fuld mave. Men derudover indeholder grøn te også stoffer, som hjælper med at øge det appetitregulerende cholecystokinin-hormon.

20. Laks
Laks indeholder store mængder protein, men indeholder også et højt niveau af Omega3 fedtsyrer, som øger mæthedsfølelsen.

Kilde: Fitsugar.com

Slank med grøn te

Prøv 14-dages udrensningskur med slanketeen Seasalt Grøn te.
kr. 180,-

Læs mere her

Læs mere om:

Læs også