Træning og kost

11 sunde og usunde myter

28. januar 2011
af Julia Schmiegelow, alive.dk
foto: all over press
Eksperter be- eller afkræfter sundhedsmyter om motion, kost og skønhed.

Er det forbudt at træne hver dag? Du får enorme muskler af at styrketræne? Og kan du spise så meget brød og pasta, du vil, så længe det er groft? Magasinet Fit Living har konsulteret tre eksperter i kost motion og skønhed, så du kan få sandheden om sundhed.Læs også: Hvad er bedst og spise, og hvorfor?Myte 1. Du får gylden hud af at spise gulerødderSandt. Ifølge kosmetolog og indehaver af spaklinikken Complete Me, Daniela Fraser, opnår du i de fleste tilfælde en gylden hud på grund af karoten i gulerødder. Dog er det genetisk bestemt, om du kan optage og omdanne det til en gylden hudfarve. Asiater har næsten alle evnen, mens meget lyse personer ikke opnår det, før der er tale om ekstremt store mængder.Myte 2. Du må ikke løbe hver dagSandt. Ifølge personlig træner og aerobic- og fitnessinstruktør Anne Bech må du gerne løbe seks dage om ugen, men helst ikke syv. Det betyder ikke, at du ikke må træne syv dage om ugen, blot du laver noget andet på syvendedagen. Det er hårdt for kroppen at løbe, og knogler, sener og ledbånd har brug for hvile. Løb i tre dage, tag en pause på crosstraineren og løb tre dage igen. Det vil skåne din krop.Myte 3. Du kan spise lige så meget pasta og brød, du vil, bare det er fuldkornFalsk. Det er helt korrekt at droppe hveden, men spis endelig ikke løs af nogen former for kulhydrater, uanset hvor sunde de er. Det indeholder det samme antal kalorier. Den eneste fordel er, at det er bedre for dit blodsukker og mætter en smule mere at vælge grove produkter. Sådan lyder det fra Alice Apel Hartvig, der er klinisk diætist og medejer af Kostklinikken Immanuel, der har særligt fokus på vægttab.Myte 4. Du får enorme muskler af at styrketræneFalsk. Ifølge Anne Bech vil det tage dig årevis af styrketræning for at få store muskler, og det sker endda kun, hvis din krop er bygget til det. Så drop frygten for, at du kommer til at ligne Rambo på grund af arm- og benpres.Myte 5. Tynde mennesker er sundere end tykke menneskerFalsk. Nej. Ifølge Anne Bech kan tykke aktive mennesker være sundere indeni end inaktive, tynde mennesker.

Lækkermad

Myte 6. Du må gerne spise chokolade - så længe det er mørktSandt. Vælger du chokolade med et kakaoindhold over 75 procent, er det ifølge Alice Apel Hartvig helt ok. Chokolade med under 70 procent kakao indeholder stadig mest sukker.Myte 7. Du skal spise lightprodukter, hvis du er på kurFalsk. Ifølge Anne Bech kan light eller sukkerfriprodukter til dem, der har meget svært ved at holde sig fra slik, chokolade og is fungere som en slags "metadon" til at få stillet den søde tand, uden det koster dyrt i kalorieregnskabet. Nogle lightprodukter er dog fup som eksempelvis light mayonnaise eller dressing. Her står light for, at fedtet er fjernet, men produkterne kan indeholde masser af sukker. Derfor skal der helst stå sukkerfri på pakken.Myte 8. Mandler og rosiner er sunde og er en god erstatning for slik. Derfor kan man bare spise løs.Falsk i Sandt. Mandler leverer ifølge Anne Bech sundt fedtstof, monumættet fedt, som især er fordelagtigt, hvis du vil slanke dig på maven. Men spis dem med måde, 18 mandler er lig med 100 kalorier. Rosiner er til gengæld djævlens værk, hvis du taler om vægttab, fordi de indeholder masser af kalorier, mætter ikke og stopper forbrændingen. De skal kun spises af dem, der skal tage på.Myte 9. Du kan ikke optage D-vitamin gennem et vindueSandt. Det er kun UV-B stråler, som kan danne D-vitamin i huden, og UV-B stråler kan ikke trænge igennem vinduer. UV-A stråler, som er de brunende og aldrende stråler fra solen, kan både gå igennem skydække og vinduesglas.Myte 10. Du må kun spise ét æg om dagenFalsk. Du må ifølge Alice Apel Hartvig gerne spise flere med alt med måde. To æg om dagen er normalt ikke et problem. Æg indeholder protein og sunde fedtstoffer, så det leverer både mæthed, vægttab og sundhed.Myte 11. Én times gåtur tre gange om ugen er rigeligt med motionFalsk. Tre gåture af én time minimum er ifølge Alice Apel Hartvig, hvad du skal røre dig for at vedligeholde dit immunsystem og modvirke følgesygdomme som hjerteproblemer og diabetes 2. Holder du dig til tre timer så fordel dem med 30 minutter på seks dage, så du får rørt dig hver dag. Går du efter træning og fedtforbrænding, skal du dog træne mindst fire gange om ugen mellem 45 og 60 minutter.

Tab 1 kilo om ugen med Q SLANK - et samarbejde mellem Q og slankedoktor.