https://imgix.femina.dk/media/d3aebaaaf1514733990456931b167535.jpg
Træning og kost

10 veje til god søvn

18. august 2011
af Fengshuimaster Torben Hecksher
foto: ThinkStock
Her får du 10 nemme tips til en lækker og dyb søvn

- Placér din seng med hovedgærdet op mod en fast væg og med frit udsyn til rummets døre og vinduer. Det vil give dig tryghed og en god søvn

- Invester i en god madras og en solid seng med hovedgærde, da det giver yderligere støtte. Dit valg af seng og madras er altafgørende for nattesøvnen.

- Undgå TV, computere og andre forstyrrende elementer i soveværelset. Det skal være en oase - et roligt stressfrit sted fri for dagligdagens øvrige aktiviteter

- Mal dit soveværelse i blide sanselige farver, så rummet bliver varmt og romantisk. - et ideelt sted til søvn og kærlig sex.

- Omgiv dig kun med ting i soveværelset som du holder af og kan lide at kigge på.

Feng Shui-master Torben
Hecksher
Klik her:
Brug feng shui til at
finde kærligheden - 149 kr

- Anvend blød naturstoffer til både gardiner og sengelinned. Gerne i farvenuancer som matcher væggenes farver.

- Hold orden og undgå rod i dit soveværelse - også under sengen, som gerne må være hævet. Min 25-30 cm over gulvet, så soveværelsets energier kan komme omkring.

- Soveværelset bør være mørkt om natten. Det giver dig den bedste søvn, udrensning og opladning af kroppen, så du næste morgen vågner op fyldt med energi - parat til en ny dag.

- Sov ikke under eller i nærheden af et vindue, og heller ikke imellem vinduet og døren. Det skaber utryghed og gør søvnen urolig og let.

- Undgå elektriske felter over og under sengen, de forstyrrer din nattesøvn, og kan i værste fald skade dig.

Kilde: Fengshuimaster.dk

Læs også: Her er de 10 mest almindelige drømme

Læs også