Sundhed

Svigermor har taget over

af Ulla Johanne Johansson 5. marts 2009
foto: Pantherstock
Jeg er 33 år og i 22. uge med vores første barn - og svigermors første barnebarn. Problemet er, at hun blander sig. Hun er førtidspensioneret og bor i

Jeg er 33 år og i 22. uge med vores første barn - og svigermors første barnebarn. Problemet er, at hun blander sig. Hun er førtidspensioneret og bor i samme ejendom som os.

Hun mener, at det eneste rigtige er, at barnet skal sove i vores seng. Hun lod sin søn sove i sin seng, til han var syv år. Hun mener, at jeg skal vente med mit sidste semester i skolen, fordi hun mener, jeg skal amme i mindst et år. Jeg bliver provokeret og bekymret for, hvordan det bliver, når min pige er kommet til verden! Hun mener det jo godt, men... Danielle Læs om familien der bor tre generationer under samme tag Kære Danielle Det er altid spændende at vente sit første barn, og ingen tvivl kan herske om, at det også er spændende at vente på det første barnebarn. Men det er jeres barn, og det er du og din kæreste, som skal træffe beslutningerne. Det er vigtigt, at I får snakket om, hvordan reglerne skal være hos jer, så din kæreste ikke kommer til at føle sig klemt mellem dig og sin mor. Og så skal du have fortalt hende, at du trods hendes gode råd gerne selv vil afgøre, hvordan barnet skal sove, og hvor længe du skal amme. Det er altid lettest at gøre, hvis man kan understrege, at det er noget, man som par er blevet enige om, og det er lettere at gøre som gravid end som nybagt mor, hvor man tit er lidt sårbar. 10 gode råd inden du lader mor flytte ind

Det kan være en fordel at have bedsteforældre tæt på, som kan hjælpe, når man har brug for det. Så afvis hende ikke, men vær opmærksom på, at det er dig og din kæreste, som bestemmer, hvordan jeres lille pige skal have det. Du har mulighed for at få et besøg af din sundhedsplejerske i graviditeten. Du har også mulighed for at tale med hende om dine bekymringer. Lær at tackle svigermor