kulhydrater
Sund mave

Slip kulhydrater: Sådan slipper du af med ”ballonmaven"

af Webredaktionen 12. november 2012
Foto: Pantherstock
Ligner du også én, der er i 6. måned, når du har spist aftensmad? Og er lynlåsen i dine bukser på overarbejde, så snart du har spist en lille snack? Så får du måske for mange kulhydrater. Rigtig mange kvinder døjer med en oppustet mave, men faktisk er det ikke særlig svært at slippe af med den

Undgå kulhydrater og slip af med ballonmaven

 

Rigtig mange kvinder kender problemstillingen: Efter en god middag begynder maven at bule ud. Og selvom du gør alt hvad du kan for at trække maven ind, er det totalt umuligt. Du kunne faktisk lige så godt være gravid i 6. måned, så oppustet er du.

LÆS OGSÅ: Står vægten stille når du er på kur? En af årsagerne kan være for mange kulhydrater

"Ballonmaven" kan faktisk påvirke livskvaliteten. En norsk undersøgelse udført på vegne af naturlægemidlet Idoform, viser, at sammenligner man nordmænd med maveproblemer med nordmænd, der ikke har, har 80 % flere af dem med maveproblemer en lavere selvfølelse, 80 % flere har manglende sexlyst, og 70 % flere har ikke lyst til at deltage i sociale arrangementer.

Men hvad skal man så gøre for at blive ballonmaven kvit?

- Spis lidt anderledes end du plejer og lav små ændringer i dine rutiner, siger Andreas Eenfalt, der er specialist i almenmedicin til svenske Aftonbladet.

Se billederne: De kendtes vægt går også op og ned

Fibre og kulhydrater

Maven kan nemlig være et spejl af vores livsstil. Der findes mange teorier om, at raffineret sukker, fastfood og stress kan påvirke vores mave-tarmsystem, men det er ikke videnskabeligt dokumenteret. Alligevel kan du til en vis grad påvirke din oppustede mave med små ændringer i din kostsammensætning.

- Mange tror, at mange fibre og groft brød er godt, men i mange tilfælde er det stik modsat. En stor andel af mine patienter slipper af med ballonmaven, når de skærer ned på fibre og kulhydrater siger Eenfeldt til Aftonbladet.

Spiser du mange fibre og kulhydrater har maven svært ved at optage det hele. Derfor fortsætter det ned i tyktarmen, hvor der dannes gasser, og derfor opstår der mavekneb, ballonmave og luft i maven, mener Eenfeldt.

Du skal dog ikke helt stoppe med at spise fibre, for selvom de har en irriterende bivirkning i form af luft i maven, er de stadig både mættende og indeholder mange nyttige næringsstoffer.

   

Flere tricks til en oppustet mave:

 
  • Sørg for regelmæssig fysisk aktivitet
  • Undgå kaffe og kulsyreholdige drikke
  • Mindre stress
  • Drop cigaretterne og alkoholen
  • Få en ordentlig nattesøvn
  • Spis regelmæssigt og undgå fed mad. Spis langsomt, så du ikke sluger ekstra luft. Og drik meget vand

De kendte før og nu - se den vilde forvandling

Kilde: kk.no