https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1323-renee-ny.jpg
Selvudvikling

Renée: Ikke en kur, men et skridt på vejen

7. oktober 2013
af Renée Toft Simonsen
Forskerne har fundet ud af, at man kan gå ind og slette den del af erindringen, der giver en tidligere alkoholiker lyst til at tage en druktur

Takket være mange af de breve, jeg har modtaget her i brevkassen gennem årene, tænkte jeg straks klummemateriale, da jeg for nylig læste en artikel i Weekendavisen. Artiklen handlede om et hold forskere, der har fundet en metode, der ser ud til at kunne gribe en alkoholikers druktur i opløbet.

Forskerne har nemlig fundet ud af, at man kan gå ind og slette den del af erindringen, der giver en tidligere alkoholiker lyst til at tage en druktur. Det kan være erindringer som f.eks. en vinflaske, hvor proppen bliver trukket op, et glas, der klirrer med isterninger, eller andre stimuli, som man forbinder med at drikke alkohol. Alkoholisme og erindring er åbenbart tæt forbundet.

Ved at studere rotter i et forsøgslaboratorium var forskerne i stand til at finde ud af, hvordan erindringen om alkohol aktiveres, og hvor disse erindringer sidder. Det viste sig, at der i frontallappen findes et proteinkompleks kaldet mTORC1, som er det, der sender signaler til neuronerne. Processen gør, at en erindring bliver til en lyst til at drikke. mTORC1 er med andre ord ansvarligt for produktionen af nye proteiner, som er en vigtig del af processen, når udefrakommende stimuli bliver til aktiv erindring. Måske sådan lidt Pavlovs hunde-agtigt.

Renées klumme i sidste uge: Se kærligt på dine grimme sider

Fra det øjeblik stimuli – klirren af isterninger, lyden af vinproppen etc. – får sat gang i processen, til erindringen har sat sig i hjernen, går der op til mellem 5 og 6 timer, OG: Det er i dét tidsrum, forskerne ser muligheden for at gribe ind. De har fundet et præparat kaldet Rapamycin, der kan gå direkte ind i hjernen og forhindre mTORC1 i at danne de proteiner, der skaber trangen til at gå på druk. Vældig smart, for det vil altså sige, at når alkoholikeren møder de forskellige stimuli, der normalt ville give trang til alkohol, så sker der ikke det, der plejer. Han/hun får ikke lyst til at drikke, idet erindringen er blokeret.

Man fandt endvidere ved andre forsøg, at Rapamycinet forhindrer erindringen om alkohol uden at påvirke andre erindringer, hvilket nok er meget godt. Det er jo ikke nogen kur mod alkoholisme, der er blevet fundet – alligevel tænker jeg, det er væsentlig forskning, hvis det kan hjælpe alkoholikere i forhold til tilbagefald. Om ikke andet er det et udmærket skridt i retning af at få løst et problem, der har haft så tragiske konsekvenser for så mange mennesker og ikke mindst deres familier.

Kærlig hilsen
Renée

Læs også