https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/04/16/4-veje-bedre-forhold/bedre-forhold612x325.jpg
Selvudvikling

4 veje til et endnu bedre ægteskab

18. april 2013
af Christina Forsberg, SØNDAG
foto Panthermedia
Der kan opstå knas i selv det bedste ægteskab. Her får du 4 tips til hvordan du får et endnu bedre ægteskab

Hvorfor gør han ikke rent? Hvorfor inviterer han mig aldrig ud at rejse? Hvorfor siger jeg aldrig min mening? Hvor blev gnisten af? Spørgsmålene kan være mange, hvis der er knas i ægteskabet, men svaret er ifølge parforholdsterapeut Katrine Axholm enkelt - det er dit eget ansvar.

Her får du hendes 4 tips til, hvordan du kan gøre dit ægteskab endnu bedre.

1. tip til et bedre ægteskab: Lær dig selv at kende

Kig på din barndom og dine forældres indbyrdes relation, og forhold dig til din egen virkelighed. Kig også på den mand, du har valgt at være sammen med, og brug ikke tid på at ændre ham.

LÆS MERE: Sex skal ikke vente til du har lyst. Få svaret på hvorfor du også skal dyrke sex selv om du ikke har lyst

2. tip til et bedre ægteskab: Vis, hvem du er

Bliv på din egen banehalvdel. Brug jeg-sætninger: »Når du gør sådan, føler jeg...«

3. tip til et bedre ægteskab: Tag ansvar

Alt, hvad vi oplever i verden, handler om os selv. Du kan godt stille krav til din partner, men du kan ikke forvente, at de bliver opfyldt. Så du kan også vælge at skrue ned for forventningerne.

4. tip til et bedre ægteskab: Husk kompromiser

Du skal stå ved, hvad der er essentielt for dig, men vælger du at have de høje standarder (for f.eks. et rent hjem), så har det også en pris. Det slider på forholdet ikke at indgå kompromiser, og så er det en effektiv måde ikke at få det, du ønsker dig i forholdet.

LÆS MERE: Sådan kommer du i mål med dine drømme

I ægteskabet: Det skal du lade være med

Lad være med…

… at gå sur i seng uden at lade ham vide, hvad du er sur over - han kan ikke læse tanker.

…at insistere på, at han altid deler sine følelser med dig. Det har han sandsynligvis ikke brug for. Det er dit behov. Ikke hans.

…at bruge sex som en straf eller en handelsvare, heller ikke bare i dit eget regnskab. Sex bringer jer følelsesmæssigt tættere, også når I ikke rigtig kan holde hinanden ud.

…at sammenligne ham med dine veninders mænd, mænd, du ser i film, danske eller amerikanske, mænd, du læser om i bøger, hvad enten det er knaldromaner eller højtravende litteratur.

…at forsøge at lave om på ham.

Læs også