Mette Horn om overgangsalder: Man kan godt blive ked af det
Foto: Carsten Seidel
Mette Horn er netop nu aktuel i ”Cougar The Musical” – en romantisk komedie om tre kvinder, som pludselig er landet i den frihed, der rammer midt i livet, når børnene er flyttet hjemmefra, og manden er skredet med sekretæren. Hvor de er tvunget til at redefinere sig selv – i stykket godt hjulpet på vej af en håndfuld sprøde unge mænd, der kunne have været deres sønner. Hvilket Mette Horn nok ikke lige kunne se for sig, hun ville kaste sig ud i.
– Personligt har jeg ikke opdaget den side af mig selv, der har lyst til at være sammen med meget yngre mænd. Jeg har det fint med dem på min egen alder. Altså – min egen søn er 21. Og jeg ville nok ikke kunne forestille mig at skulle ... med en på hans venners alder. Nej!
– Men jeg synes, stykket har sin berettigelse lige nu, fordi vi kommer til at støde på den kropsidealisering, der findes for tiden. Ældre kroppe er jo nærmest retoucheret bort fra det offentlige rum – bare tanken om, at ældre kroppe har en seksualitet ... puha, det kan jo næsten give én susen for ørerne!
– At det så ovenikøbet er et stykke, hvor rollerne er byttet rundt, så kvinderne tillader sig at hengive sig til nogle yngre mænd, er jo bare sjovt. Men i bund og grund handler stykket vel om at være midt i livet og nok en gang at skulle vælge, hvilken vej man vil gå.
Instruktøren skriver, at det gik op for hende, hvor meget vi kvinder undskylder vores seksualitet, når vi har passeret de 40 – gør vi det, synes du?
– Ja, det tror jeg. Også fordi der kommer denne her fysiske ting ind i billedet – at man jo ikke rigtig synes, man er helt så spliff, som man var engang. Nogle gange tænker jeg, at så kommer jeg gående dér med mit lysblonde hår med reflekser i, og flot ser det ud bagfra, og når de så kommer op på siden af mig og ser mit ansigt – chok! Haha, fordi man jo for fanden er blevet ældre, ikke? På et tidspunkt er det dér med at være sexet nok ikke noget, man går og skilter så meget med mere.
Overgangsalder: Man kan godt blive ked af det
Mette Horns to ældste børn er allerede flyttet hjemmefra – og den yngste er på vej. Og pludselig skal man bruge noget krudt på at holde af sig selv og med sig selv igen – på en ny måde. Og det kræver en indsats, siger Mette Horn.
Er det angstprovokerende eller positivt?
– Begge dele, synes jeg. Jeg synes, kvinders overgangsalder er rasende underfortalt – måske fordi den hverken er særlig sexet, charmerende eller sjov. Mange af historierne om overgangsalderen handler kun om hedeture og tørre slimhinder, hvor jeg nærmest ikke har oplevet noget tidspunkt i mit liv, hvor jeg har haft så meget oppe at vende. Ikke siden jeg var i puberteten, faktisk. Dengang var det jo de store spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad synes folk om mig? Hvad kan jeg bruges til? Nu synes jeg, man får dem en gang til.
Hvad er temaerne så for dig denne gang?
– Det handler meget om værdier. Hvad jeg synes er vigtigt, hvilke ting jeg lod passere undervejs, fordi det var nemmere ikke at være stædig på at ville have noget bestemt eller opleve bestemte ting, fordi der ikke lige var tid. Er der ting, man ikke fik gjort nok ved, og som man skal kigge på igen? Det kan godt være lidt en krise at nå hertil i livet. Man kan godt blive ked af det. Det har jeg været.
Der kommer en delle
Der er nogle, der mener, at 50’erne er de nye 40’ere – er de det, synes du?
– Overhovedet ikke. Jeg synes, det er pissehårdt, og jeg synes, man skal tage livtag med nogle ordentlige ting. Der er nogle bestemte billeder i mit liv, jeg gerne vil nå at se – for eksempel et, hvor jeg sidder på en trappesten til et kolonihavehus og noget med en skåret kop med noget kaffe og nogle børn, der kommer forbi, og måske et lille bål og noget ukrudt. Sådan fem-ti billeder, jeg sindssygt gerne vil have til at ske.
Overgangsalder – her er tegnene på, du er tæt på
– Man kan jo huske, da man var ung og kiggede på de dér kvinder i svømmehallen i 50’erne og tænkte: Haha, det kan godt være, I ser sådan ud, det kommer ALDRIG til at ske for mig! Men det gør det jo. Det kommer jo snigende. Der kommer en delle, man aldrig har mødt før i sit liv, og som ikke forsvinder igen. Der kommer nogle ting. Men så skylder man sig selv at lære at elske sig selv én gang til. Og ikke bare på trods, men for at slutte fred med det. Det er jo ikke slut, men der er noget slut over det, og det er dét, der gør én så trist, ikke? Indtil man finder den igen.
– Det er vel i bund og grund bare sådan, at naturen tager over og giver en lille lammer. Du er ikke udødelig, alderen kan ses, og du er nu gået i gang med en periode i dit liv, hvor alderen spiller ind på en anden måde, end den har gjort tidligere. Forfængeligheden over, at man bliver mere tøndeformet, end man var før, er bare et lille hint om, hvor man er på vej hen. Og det er’ ikke skide hipt i en tid, hvor vi fejrer den unge og spændstige krop som aldrig før.
Bliver man usynlig i gadebilledet?
– Det kommer an på, hvor meget man er ude at flirte, og det har jeg jo ikke været. Men jeg synes da ikke, man bliver kontaktet på samme måde mere, og hvis der er nogen, der kigger på mig, tænker jeg: Find lige brillerne! Man bliver måske nemmere sprunget over i køen, men det er vel ikke så farligt. Når jeg står sammen med min datter, som er så smuk og saftspændt og dejlig, så kan jeg godt forstå, at det er naturligt, at det er hende, man kigger på først. Vi må godt slippe det lidt, det dér. Vi kan jo ikke stå dér mere. Det er dem nu.
– Når det er sagt, kunne jeg da godt tænke mig, at jeg flirtede lidt mere. Fordi det giver energi. Men det gør jeg ikke rigtig ...
Skamfuld overgangsalder?
Mette Horn bøjer hovedet ind mod spejlet og studerer sin udgroning.
– Måske skulle jeg blive gråhåret? Det er jo på vej.
– Der starter også et hormongedemarked, når man holder op med at menstruere. Det gjorde der for mig – jeg kunne slet ikke styre mit humør. Jeg blev utrolig grådlabil, bare synet af en gråspurv, der hakkede på en anden gråspurv, eller nogle mennesker, der var søde ved hinanden – alt sådan noget følelses-noget, gerne noget med dyr, hev i struben. Jeg kunne også blive meget hidsig og virkelig vred meget pludselig. Utilregnelig.
– Og hedeturene! Der er meget at se til i de år. Og det er jo ikke noget, man går og flasher eller tager billeder af: ”Så så man lige mig i overgangsalderen, tjuhej!”. Det virker, som om det er lidt skamfuldt, siger Mette Horn.