Klimavenligt
Mental sundhed

Kan man leve klimavenligt – og have et liv samtidig?

5. juli 2019
af Af Jo Brand
Foto: Shutterstock
Klodens klimaproblemer kan synes uoverskuelige, og det samme kan alle de ting, vi får at vide, vi bør gøre for at leve op til vores eget lille ansvar. Resultatet kan være en ubehagelig blanding af håbløshed og dårlig samvittighed. Men det er muligt at leve et godt liv og samtidig opføre sig klimavenligt, mener ekspert.

SÅDAN KOMMER DU IGANG MED AT LEVE (MERE) KLIMA-VENLIGT

Hvad nu, hvis man er bange for, det slet ikke nytter …

Hvis vi vidste, at vi kunne redde planeten fra klimaforandringer ved at droppe oksekødet, ville de fleste af os sikkert gøre det. Problemet er nok, at vi ikke rigtig tror på, at vores eget lille nej tak til lørdagsbøffen eller søndagsburgeren virkelig skulle have nogen betydning. Men det har det altså, mener Michael Minter fra den grønne tænketank Concito.

– Alt hjælper en lille smule. Der er ingen grund til at skyde tiltag ned. Men hvis man vil gøre noget, skal man selvfølgelig vide, hvad der batter mest, siger han.

Og hvis man så spørger ham, hvor det batter mest at sætte ind som almindeligt lille menneske, nævner han ikke overraskende flyveturene og oksekødet, som to af de steder, hvor vi med fordel kan skære ned, hvis vi ikke allerede har gjort det. Han påpeger dog samtidig, at det ikke er det enkelte menneske alene, der skal kæmpe kampen for klimaet.

– Der er brug for nogle teknologiske kvantespring samtidig med adfærdsændringer. Og adfærdsændringerne skal hjælpes på vej af regler fra politikerne og tiltag fra erhvervslivet, og så skal de så også komme fra os selv, men det er en kombination.

Hvad nu, hvis man godt kan lide at shoppe tøj …

Vi kan lige så godt starte med det nedslående: En af de største belastninger for klimaet er vores overforbrug af materielle goder, fortæller Michael Minter. Faktisk står vores forbrug af ”ting og sager”, som f.eks. tøj og elektronik, for 4 ud af de 17 ton CO2, gennemsnitsdanskeren årligt belaster klimaet med.

Ifølge Politiken.dk regnes beklædningsindustrien ”for en af de mest forurenende i verden, kun overgået af olieindustrien”. F.eks. bruges der store mængder jord til dyrkningen af bomuld, ligesom bomuld også er den mest sprøjtede afgrøde. Overhovedet.

Hvor skal man selv sætte ind, hvis man altså vil sætte ind?

– Så skal man fokusere på at købe mindre, men til gengæld lækkert tøj i en god kvalitet og vedligeholde det, når det går i stykker, siger Michael Minter, der også foreslår, at man køber tøj fra leverandører, der tager klimaansvaret på sig. Selv køber han f.eks. sine jeans hos Nudie Jeans, hvor man kan få dem repareret gratis eller aflevere sine gamle jeans, som de så syr, lapper og sælger videre som secondhand. Og er éns jeans fuldstændig slidt ned, laver de kludetæpper eller andre produkter af dem. Derudover råder han til, at du i stedet for at smide det tøj ud, du ikke går med, giver det videre, så du forlænger tøjets levetid. Og ja, selv dine sokker med huller i, og dine gamle trusser, er der faktisk nogle, der gerne vil have, f.eks. Røde Kors. Som de skriver på deres hjemmeside: ”Vi kan bruge alt dit gamle tøj. Også selv om det er hullet, slidt eller forvasket.” Det tøj, der er i dårligst stand, kan nemlig genbruges som tekstilfibre og blive til nye tekstiler. Men husk lige: Tøjet skal være tørt og rent, når du afleverer det i en af deres containere.

LÆS OGSÅ: 18 danske modebrands, der alle er bæredygtige

Hvad nu hvis man godt kan lide kød …

Ja, du har allerede hørt det. Oksekød koster på klima-kontoen. Og det samme gør mælkeprodukter. Mens råvarer som kikærter og kartofler er noget af det allermest klimavenlige, du kan spise, hvis du altså tager hensyn til både udledningen af drivhusgasser, og hvor stor en mængde mad, og hvor mange kalorier proteiner og kulhydrater, du får, når du spiser dem. Det viser tal fra Concito.

Men du behøver ikke gå all in på kikærter og kartofler, alene det at ændre kødtype kan gøre en forskel.

– Spiser man meget oksekød, kan man i grove tal mindske klimaaftrykket til 1/3 alene ved at gå over til gris eller kylling, og til 1/10 ved at erstatte det med noget plantebaseret, siger Michael Minter.

Når det kommer til, hvilket kød, der er mindst klimabelastende, ser rækkefølgen som hovedregel således ud:

1. Fisk og skaldyr

2. Kylling

3. Gris

4. Lammekød

5. Oksekød

Hvad nu, hvis man er lidt forvirret …

Så er der ikke noget at sige til det. Der er masser af grund til forvirring. F.eks. hører du måske til dem, der har båret dine indkøb hjem i en stofpose og troet, at du gjorde det rigtige, og pludselig kan du så læse i avisen, at du skal bruge den mere end 7.100 gange, før den er mere miljøvenlig end en i plastik. Hvad sker der? Undersøgelsen, der er foretaget af forskere fra DTU, er senere blevet kritiseret, bl.a. fordi den ikke tager højde for den miljøbelastning, der sker, når mikroplast ender i havet. Men det ændrer ikke på, at stofposer ikke er særligt klimavenlige at producere.

Så hvad skal man gøre?

– Uanset hvilken pose du bruger, handler det om at bruge den så mange gange som muligt, og dér kan en kraftig indkøbspose i plast, som kan genbruges et utal af gange, være et godt alternativ, siger Michael Minter.

Men forvirringen stopper desværre ikke her. Vi får f.eks. også at vide, at fisk og skaldyr er godt at spise, når det kommer til klimabelastning, men nørder man sig ned i tallene, finder man ud af, at f.eks. frosne rejer, grundet måden, de bliver fanget, transporteret og opbevaret på, faktisk er ret så klimabelastende.

– Sådan er det. Der er nogle overordnede retningslinjer for klimavenlig adfærd, og så er der undtagelser og forskelle, når du kigger nærmere på tallene, siger Michael Minter.

Han påpeger ydermere, at en del forvirring også opstår af, at det, vi anser som miljøvenligt, ikke også altid er klimavenligt.

– Du kan f.eks. se eksempler på, at det kan give god mening at spise oksekød af hensyn til miljøet. F.eks. når det kommer fra kvæg, som græsser på arealer, der ikke kan dyrkes, for så er de med til at friholde de arealer til gavn for dyr og planter. Så selv om de stadig bøvser metan, kan man godt argumentere for, at det er miljøvenligt kød. Omvendt er en industrikylling mere klimavenlig end en økologisk, fordi den vokser hurtigere, lever kortere og optager mindre plads, til gengæld er der ikke taget hensyn til dyrevelfærd. Så det er komplekst, og det må vi leve med, siger han og foreslår, at vi tager ”helhedsbrillerne” på og fokuserer på det store billede.

Hvad nu, hvis man vil flyve …

Turen går til Thailand. Og den går også gerne til New York. Eller Maldiverne. Men hvis man gerne vil skære ned på sit klimaaftryk, er flyveturene som før nævnt altså noget, man ifølge Michael Minter bør skære ned på.

Ifølge tænketanken Concitos tal svarer gennemsnitsdanskerens klimaaftryk til 17 ton CO2 om året, og et af de ton stammer fra flyrejser alene. Det lyder måske ikke af så meget, men Michael Minter påpeger, at tallet dækker over, at der er mange danskere, der slet ikke flyver, og så er der nogle, der gør det rigtig meget. Og hører man til dem, der flyver ofte og/eller langt, vil man kunne reducere sit klimaaftryk betydeligt ved at skære ned.

Men altså: Hvad nu, hvis man gerne vil ned til varmen og ikke har en måned til at cykle derned? Eller ikke vil bruge flere dage i bil eller tog? Så er faktum jo, at mange af os alligevel vælger flyveren, selv om vi godt ved, vi ikke burde … Hvad gør vi?

Ifølge Michael Minter kan man som udgangspunkt lade være med at flyve til de såkaldte oversøiske destinationer som f.eks. Thailand og New York.

– På de oversøiske ruter når flyene op i en højde, hvor flyenes klimabelastning er større, end hvis man f.eks. flyver en tur ned over Europa til Italien.

En anden ting, man ifølge portalen Greenmatch.dk også kan gøre, er at flyve så direkte som muligt til éns destination i stedet for at mellemlande diverse steder, som nogle af os har det med at gøre for at spare penge. Mangler man penge, kan man til gengæld glæde sig over, at man ikke har råd til at flyve på businessclass, for, som selv samme portal påpeger, bruger du mere plads, når du flyver på business, og dermed er du også ansvarlig for en større del af den mængde CO2, der bliver udledt på flyveturen.

Så meget bruger du i CO2, når du rejser

O.k., så langt, så godt. Men hvad nu, hvis man virkelig gerne vil til Thailand?

Michael Minter foreslår, at man ”klimakompenserer”, hvilket vil sige, at man f.eks. betaler penge til skovrejsning (fordi træer optager CO2 fra atmosfæren). Det er dog ikke alle, der mener, det er smart. Nogle sår f.eks. tvivl om, hvorvidt man kan vide sig sikker på, at kompenseringen svarer til belastningen.

– Det bedste ville selvfølgelig være at undvære den rejse til Thailand, men hvis man alligevel tager den, mener jeg, at det er bedre at klimakompensere end at gøre ingenting. Der er også nogle, der har kritiseret klimakompensering, fordi de mener, at det svarer til at købe aflad – men selv om man kan diskutere etikken og moralen i det, får verden det jo ikke bedre af, at du ikke klimakompenserer.

LÆS OGSÅ: 3 gode grunde til at rejse med tog

Hvad nu, hvis man har penge, man vil bruge …

En helt klar fordel ved at leve klimavenligt er, at du kan spare penge, fordi du skruer ned for dit forbrug.

Og så er det, man kan være fristet til at bruge pengene på en tur til Thailand.

– Men det nytter jo ikke, hvis du går rundt og sparer penge på klimatiltag og så bruger dem på flyrejser, siger Michael Minter, der har en række forslag til, hvad du i stedet kan bruge dine penge på.l

– Man kan købe lækkert design og god kvalitet, som holder længe, til en højere pris. Og hvis man har godt med penge på kontoen, kan de med fordel også bruges på service, oplevelser, uddannelse, kunst, velgørenhed osv. Eller man kan gå ned i arbejdstid og lege med sine børn eller læse en bog i hængekøjen.

Hvad nu, hvis man vil gøre det perfekt …

Lidt er bedre end ingenting, når det kommer til at være klimavenlig, mener Michael Minter.

– Der er en tendens til at tro, at man skal gøre det perfekt for at gøre en forskel. Altså enten gør man alting rigtigt, eller også er man et ”klimasvin”. Og man risikerer at blive udnævnt til klimahykler, hvis man spiser vegansk og samtidig tager en flyvetur – eller omvendt, hvis man fråser med steaks og pølser på grillen hele sommeren, men til gengæld gør det i et dansk sommerhus eller på en campingplads, siger han.

– Vi må hver især starte med det, der giver mest mening for os og tage et skridt ad gangen, og så kan det være, man bliver klar til at tage større skridt med tiden. Det vigtige er, at vi tager klimaudfordringen alvorligt og gør vores bedste for at mindske klimaaftrykket fra vores forbrug.

5 nemme klimatiltag

Læs også