Introvert eller ekstrovert? Måske er du begge dele - se de 9 tegn her
Tirsdag, 12. september 2017 - 8:46 (udgivet første gang kuni 2017) - af Christina Forsberg. Foto: Shutterstock
Der er blevet talt og skrevet en del om det at være ekstrovert eller introvert her de seneste år. Det billede, der er blevet tegnet, er, at du enten er det ene eller det andet. Men sådan hænger det ikke altid sammen.
Mange introverte får energi fra stilhed, mens de fleste ekstroverte er meget sociale og bliver ladet op ved at være sammen med andre mennesker. Men hvis du er en ’ekstrovert introvert’ type, så vil hele din eksistens kunne føles som en gåde. For ja, du kan godt være et miks af begge dele, og har du haft svært ved at finde ud af i hvilken kategori, du passede ind, så er du måske også en blanding af de to typer. For den ene gode nyhed er, at sociale færdigheder og præferencer ligger på et spektrum, og du er et eller andet sted på det spektrum. Den anden gode nyhed er, at folk med både ekstroverte og introverte træk kan tilpasse sig andre mennesker og situationer og på den måde skabe nære kontakter med en lang række mennesker.
Her er de 9 tegn på, at du både er introvert og ekstrovert:
1. Du skifter mellem at have brug for tid for dig selv og kede dig alene
Når du er alene, er det kun et spørgsmål om tid, før du længes efter at være blandt mennesker, og når du er ude blandt mennesker, er du ivrig efter at være alene. Det handler ikke om, at du bare aldrig er tilfreds, men om at forskelligt humør kræver forskellige situationer.
2. Du er stille i en flok, men i centrum på tomandshånd
Hvis én-til-én-samtaler er lige dig, så er du måske en ekstrovert introvert, da de intime rammer er mere dig.
LÆS OGSÅ: Introvert: Du kan være det på mange måder
3. Du er selektiv med dine venskaber, fordi det er vigtigt, at folk ”rammer” dig
Du har ikke en kæmpe bunke venner. Dine tætteste venner ser du individuelt og ikke i grupper.
4. Du har forskellige venner, der passer til dine forskellige sindstilstande
Det ville ellers være svært at kunne bevare dine venskaber, da du i perioder er vild og udadvendt, og andre gange går du i hi i ugevis, og dette kan være svært at forstå for nogle. Det er ikke fordi, du ikke kan lide weekendaktiviteter, det skal bare være i begrænsede doser.
5. Mange mennesker tror, du er enten ekstrovert eller introvert – ikke begge dele
Det kan godt være, at du bruger mest tid på introverte ting, men de fleste ser kun din ekstroverte side, fordi de – ja, det siger sig selv – ser dig, når du er udadvendt.
LÆS OGSÅ: Undgå stress: 5 råd til en langsommere livsstil
6. Du er meget kræsen med de sociale begivenheder, du deltager i
Sociale interaktioner har det med enten at oplade eller dræne din energi. Du har kun en begrænset mængde energi til at være social, så når du deltager i noget, skal det være din tid værd.
7. Du hader smalltalk
Du nægter at deltage i en konversation, du i bund og grund er ligeglad med, og hvis du befinder dig i en, skal du nok komme hurtigt ud af den.
8. Du er ikke nem at behage
Du skal virkelig kunne lide en person, før vedkommende får din gunst. Og din holdning er, at det er nemt at blive fysisk tiltrukket, men den psykiske tiltrækning sker sjældent.
9. Du lever oppe i dit hoved
Nogle gange går du ud, og nogle gange har du lyst til at blive hjemme med en god bog, men det fælles for begge scenarier er, at du konstant tænker.
Har lært balancen
Nogle af os har lært at være ekstroverte, fordi vi har brug for det i visse situationer. Den menneskelige natur er grundlæggende skabt til socialt samvær, og heldigvis (eller desværre) har vi lært at overleve i en verden, som favoriserer de mere ekstroverte individer. Så vi har også lært at balancere et eller andet sted mellem de to poler eller befinde os i en af enderne på et givet tidspunkt. Godt for dig, hvis du er ekstrovert, og er du introvert, er det også fint. Verden har flere ekstroverte end introverte, så det er måske forfriskende at møde nogle, der er lidt anderledes. Men er du i stand til at være begge – en social introvert, eller hvad man nu kalder det – så er det næsten endnu bedre.
Kilde: Elite Daily