Perfektionisme
Mental sundhed

Hvordan bliver jeg mindre perfektionistisk?

3. april 2020
Udgivet første gang 31. oktober 2018 af Redaktionen
Foto: Istock
Få tre eksperters bud på, hvordan du bliver mindre perfektionistisk.

En læser spørger: ”Jeg vil gerne gøre alting perfekt og hader, når jeg fejler. Men jeg vil faktisk gerne være mindre perfektionist – hvordan bliver jeg det?”

Få tre professionelle behandleres bedste bud på, hvordan du bliver mindre perfektionist:

Hypnoterapeuten: Kig på årsagen

Charlotte Bang Ekspert i forandring indefra, NLP-hypnoterapeut og mindfulnessinstruktør. Charlottebang.dk

Coachen: Kom ud af komfortzonen

Velkommen i klubben. Vi lever i en kultur, der i den grad avler perfektionistiske mennesker. Vi kan jo ikke åbne et magasin eller tænde for de sociale medier eller tv, uden vi ser perfektionismen afbildet. Den perfekte krop, det perfekte hjem. Inden for den indiske sundhedsvidenskab ayurveda handler perfektionismen om en overaktivering af den livsenergi, der kaldes pitta. Pitta er den fyrige, handlende, præsterende del af os. Det indre drive mod resultater og at blive eller få det bedre. Det er jo en fantastisk – og nødvendig – egenskab, som vi alle besidder i en vis udstrækning. Men hos nogle af os overaktiveres pitta dog så meget, at vi har svært ved at slappe af og nyde livet, fordi når vi ønsker, at alting skal være perfekt, så bliver vi nødt til konstant at udøve en ekstrem kontrol på os selv og vores omgivelser. Det er en mega stressfaktor, og det afholder os fra at nyde livet og være åbne for de skøre, tilfældige og smukke oplevelser, der i længden gør livet værd at leve.

Du balancerer pitta-energien og dermed præstationstrangen ved bevidst at få dig selv ud af din komfortzone. Lad et billede hænge skævt på væggen, tillad skjorten at være krøllet bare en gang imellem, modstå at ændre fejlen i en rapport på arbejdet. Og når fejlene i livet dukker op af sig selv, som de gør – så smil af dig selv, og tillad dig selv at være menneskelig. Pitta balanceres desuden ved at tilføre masser af latter, leg og lethed i livet samt tilbringe tid i naturen. Vær som et barn på opdagelse i en stor, ukendt verden. Det ukendte åbner for kreative og nydelsesfulde dimensioner, når vi tør sænke perfektionismens mure.

Maria Juhl Coach, specialist i ayurveda og yogaunderviser

LÆS OGSÅ: Sandt eller falsk: 9 myter om perfektionister

Eksperten i mental sundhed: Acceptér hele dig

Mennesker, der ønsker at være perfekte, har ofte en forventning om, at dette vil skabe et perfekt og lykkeligt liv for dem, men ironisk nok har det den modsatte effekt og skaber et trist, ulykkeligt liv. Jeg har coachet mange perfektionister og har oplevet, at der ofte er en sammenhæng mellem perfektionisme og lavt selvværd. Perfektionister er ofte optagede af at have "en perfekt ydre facade", men når de er alene, ved de godt, at de er ufuldkomne, og så begynder de at angribe sig selv med negative tanker og følelser af utilstrækkelighed. For at undgå dette må vi lære at acceptere vores ufuldkomne selv. Desværre er vi alle sammen "programmerede" til at fixe problemer, hvilket betyder, at vores hjerne naturligt bruger mere tid på vores negative tanker og følelser end de positive. Den balance har vi alle sammen brug for at arbejde med for ikke at blive trukket ned i en negativ spiral, men især perfektionister har en tendens til at være ekstremt selvkritiske. For at skabe modvægt til de negative tanker vil jeg anbefale, at du arbejder med at udvikle en større selvaccept. Det betyder, at du skal acceptere, hvem du er, og ikke hvem du synes, du skulle være, og at du skal acceptere både dine gode kvaliteter og dine dårlige. En øvelse kunne være at sætte tid af til at spørge dig selv: "Hvad er mine bedste kvaliteter?" Skriv dem ned, og spørg eventuelt familie eller venner, hvad de synes dine bedste kvaliteter er. At lære at acceptere sig selv sker ikke over natten. Det tager tid og beror på stort engagement, men det vil med sikkerhed give dig meget mere glæde i livet at turde være den, du er, fremfor at bruge energi på at fake noget, du ikke er.

Louise Luxhøj Ekspert i mental sundhed, forfatter og foredragsholder

Læs også