stress
Mental sundhed

Da Maiken Kühl fandt sit "sweet spot", fandt hun vejen ud af stress

28. december 2018
af Christina Bølling
Foto: Privat
Da Maiken Kühl gik ned med stress anden gang, græd og sov hun, for det var det eneste, hun magtede. Hun var blevet skilt for seks år siden, havde ikke fået børn, og hun var udbrændt, før hun var fyldt 40. Men så fandt hun sit såkaldte "sweet spot". Læs, hvordan hun gjorde. Hun mener, at meget stress kan undgås ved at arbejde ud fra sin personlige styrke.
Jeg måtte desværre derud, hvor jeg var så presset, at der ikke var andet valg end at lave mit liv om, siger Maiken Kühl, der gik ned med stress to gange på kort tid og nåede et nulpunkt for seks år siden. Efter over tyve års karriere som leder var hun endt som én af dem, kommunen gerne vil have ”i gang”. - Jeg havde ikke bestilt andet i hele mit liv end at losse mig selv i røven, så det sidste, jeg havde brug for, var den form for hjælp. Jeg var fuldstændig udmattet, husker Maiken Kühl, der oplevede et vendepunkt en dag, hun var ude at gå med sine to hunde.
- Jeg kiggede på dem og tænkte: Bare man var hund! Når ens hund har et federe liv, end man selv har, er der altså noget galt. Lige der gik det op for mig, at jeg egentlig aldrig havde stillet mig selv det mest indlysende af alle spørgsmål, nemlig: Hvad vil jeg egentlig med mit liv? Hvad kan jeg virkelig godt lide at lave? Da jeg gjorde det og mærkede efter dybt inde i kernen af mig selv, kom svaret prompte: ”Jeg vil have det sjovt, lave det, jeg er god til, være et frit menneske, rejse en masse og ikke bekymre mig om penge”. At finde sit sweet spot Ifølge Maiken selv skiftede hun mindset. - Jeg gik i gang at finde mit sweet spot, som er det udgangspunkt, hvor man ikke brænder ud, fordi man beskæftiger sig med det, man er naturligt god til. Det giver energi og succes snarere end at gøre det, man bliver sat til eller gør, fordi det forventes. Jeg begyndte at spørge mig selv ”Hvad er den røde tråd i mit liv?” og ”Hvad er jeg virkelig, virkelig god til uden at anstrenge mig?” Det var svært i starten, fordi man bliver ”hjemmeblind” på sit potentiale, men det kom af sig selv, da jeg begyndte at skrive min egen historie og kunne se, hvad jeg syntes var sjovt som barn, hvem jeg kunne lide at være sammen med, og hvornår jeg glemte mig selv af begejstring. LÆS OGSÅ: Marianne blev syg med stress 4 gange: ”Jeg følte mig meget ensom” I Maiken Kühls tilfælde bestod hendes sweet spot udover faglige kompetencer af egenskaber som målrettethed og drive. - Jeg har altid fået min vilje, og nogle gange på ret kreative måder. Jeg har en tro på, at det meste er muligt. Jeg er også god til at se folks styrker og bakke dem op, og som selvstændig er det guld værd. Jeg besluttede, at jeg ville arbejde med forretningsudvikling i mit eget setup i stedet for at være ansat, og jeg besluttede også, at jeg selv ville bestemme, hvem jeg skulle arbejde med, og hvornår jeg ville arbejde. Det lyder arrogant, men det er branding, siger Maiken Kühl, som startede virksomheden Unstuck, hvor hun hjælper andre med at finde deres sweet spot. Hun har foreløbig haft 200 kvinder igennem sit forløb, der tager seks-ni måneder ”men så er man også i gang med sin forretning og med at sælge”, siger hun. Maiken Kuhl tror, det at finde sit sweet spot er vejen til ikke at få stress, selv om man arbejder hårdt. - Alle, jeg kender, der har succes, giver den gas. De tænker også indimellem ”det er svært og hårdt, men jeg vil det her”, og de får ikke stress, fordi de selv har valgt deres mål og arbejder med det, de er bedst til. Siden april har Maiken Kühl været med i et internationalt netværk. Det er sådan et, man bliver inviteret med i, fordi nogen har anbefalet én. Hendes seneste projekt er at ”empower people” udenfor Danmarks grænser. I øjeblikket arbejder hun med at hjælpe skolepiger i Tanzania, blandt andet ved at lave Skype-foredrag for en kvindegruppe, som hun støtter, og som bliver inspireret af at høre en dansk kvindes historie om at frigøre sig og tro på, at det kunne lade sig gøre. Det har de brug for.
Kroppen siger fra En ting, man får stress af, er ikke at føle sig på rette hylde, mener hun. - Jeg har lyst til at sige til alle kvinder: Tro nu lidt på, at det er muligt at hoppe ud af hamsterhjulet, hvis du vil. Det har aldrig været nemmere at skabe sin egen forretning med de elektroniske platforme, end det er i dag. Men du skal tage udgangspunkt i dit sweet spot, som helst både skal være en passion og en god forretningside. - Det er hæsligt at have stress, og det rammer kvinder, fordi vi er pligtopfyldende, og måske fordi vores kroppe tåler presset dårligere. Men det er måske en god ting, at kroppen siger fra. Vi kvinder kan nemlig være med til at sætte en stopper for stress og depression ved tage os selv alvorligt og lære vores børn det samme. Vi skal ikke have et fucked up liv, men turde at definere vores egen vej ud fra vores potentiale.
https://imgix.femina.dk/psy-1807-fra-stress-til-sweet-spot-body.jpg
Maiken med grundlæggeren af Virgin, Richard Branson, som hun var på netværks-safari i Sydafrika med. LÆS OGSÅ: 5 stresstegn, du måske overser
https://imgix.femina.dk/call_to_action/py02-abobanner-6430x2052.jpg

Læs også